Hvorfor strikke med dobbelt garn?
Et indlæg om at strikke med flere tråde garn, strikkefasthed og garnets udtryk.
Der kan være flere forskellige grunde til, hvorfor man vælger at strikke med dobbelt garn, altså flere tråde garn på samme tid. Måske vil man have sit projekt tykkere, som gør strikket varmere og oftest mere holdbart over tid. Ved at strikke med to tråde, kan man også blande farverne, og derved give sit strik et mere dynamisk udtryk. Men vælger man to tråde af samme farve, kan dette også give et andet udtryk hvis man for eksempel bruger en tråd mohair, som gør strikket mere ‘fluffy’ og blødt at se på.
Hvis man er en ny strikker, kan det være mere vanskeligt at strikke med flere tråde på én gang. Fremgangsmåden er dog præcis den samme, som hvis man strikker med en enkelt tråd. Vær opmærksom på at have alle trådene med hele vejen rundt, da det er det samme som at tabe en maske, hvis du taber en tråd. I så fald skal du hente den igen senere hen og dette skal du gøre, som hvis du strikkede med en tråd.
Måske du har forelsket dig i noget garn, som ikke er anbefalet på den pind, du skal strikke med til dit projekt.
Derfor vil en følgetråd, altså en ekstra tråd oftest kunne matche den anbefalede strikkefasthed. Dette kunne være en tråd silk mohair. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt en strikkeprøve er. Hvis du for eksempel skal strikke chloé sweater fra Katrine Hannibal, hvor strikkefastheden er 22 masker og 31 pinde i glatstrik på pind nummer 4, så vil din sweater blive større og i værste fald ubrugelig hvis du rammer flere masker end angivet i opskriften. Hvis du får færre masker, vil den blive for lille. Det er super ærgerligt når man bruger så lang tid på sit strik, så lav ALTID en strikkeprøve før du begynder på projektet.
At strikke med andet garn end det anbefalede giver oftest et andet udtryk. Strikkedesigneren har oftest haft et ønsket udtryk til sweateren med lige netop dette garn, som højest sandsynligt vil ændre sig med et andet garn.