Om at drømme om farver og håndfarvede garner

Om at drømme om farver og håndfarvede garner - Önling

Når kreativiteten rigtigt blomstrer og man står foran ”garn-havet” af håndfarvede garner fra Madeline Tosh og Hedgehog i de smukkeste farver, og man lige mangler den helt rigtige farve til at fuldende sit sjal eller trøje – så er det, at man ville ønske, man selv kunne trækker de smukkeste farver op af farvegryderne.

Håndfarvet garn, to spande med farver

Det kan du nu, for til november gentager vi hos Önling vores populære farveworkshop. Sidst vi holdt farveworkshop var 36 kvinder med til at farve garn i deres yndlingsfarver. 

Vi startede med et lille oplæg om farver, hvor vi bl.a. kom ind på hvad farver betyder for os, og hvad man skal passe på, f.eks. at hvis man blander alt for mange farver sammen ender man med brun... 

Derefter var der åbent for kreativiteten og alle deltagere fik farvet nogle smukke garnfed. Nogle farvede til konkrete projekter som bluser eller sjaler, mens andre legede med forskellige farve på alle de garnfed de farvede. Tørrestativerne var fyldt med alle regnbuens farver da dagen sluttede!

Det var en skøn dag, og vi glæder os meget til at få fingerne i garn og farve igen. Du kan se mere i vores facebook community, hvor flere har lagt billeder ud af deres garn og projekter.

Håndfarvet garn på række

Man siger tit, at kreative mennesker drømmer i farver – jeg drømmer tit om garn, og det tænker jeg er lige så godt. Jeg drømmer lige nu om et garn med en gullig bund, og med sorte og blå specks. Det tror jeg, jeg skal lave til workshoppen.

De store, kendte mærker som Madeline Tosh og Hedgehog Fibres har banet vejen for en masse andre små forretninger og producenter med håndfarvet garn. Vi har ikke så mange af dem herhjemme, men i udlandet er der masser af andre mærker, som farver i andre toner og nuancer.  Hvis du også synes, det kunne være sjovt at give sig i kast med garnfarvning med kemiske farver, så er det nu du har chancen for at melde dig til vores workshop. (Billetter kan købes her, vær opmærksom på at der kun er 15 pladser på hvert hold).

Vi har udvalgt nogle virkeligt lækre garner som man kan farve på. De kommer fra England, og er af høj kvalitet. Der er både strømpegarn, merinogarner og et bæredygtigt garn. Det kan man dog kun farve én gang på, ellers filter det.

Jeg vil gerne snakke lige mere om at planlægge sin farveskala. Vi foreslår, at man bruger det første fed til at lege med og lære farverne at kende. Og så bruger man de sidste 2 fed til at arbejde med nogle farvetemaer, man godt kan lide eller ved man skal bruge.

Jeg kan godt lide at arbejde med farver ved at tage et billede eller et fotografi, jeg godt kan lide, og så ”tage” farverne derfra. Det kan give nogle smukke harmonier. Men det kan også hurtigt blive lidt neutralt eller kedeligt. Ikke at det hele skal være neon eller sort, men man kan godt tænke i kontraster. Vores øjne kan rigtig godt lide kontraster. Enten lys/mørk eller farve kontraster. Nogle gange skal man heller ikke være bange for ”det negative rum”, altså at bruge den hvide farve og putte lidt forskellige farver på. 

Vi har ikke så meget tid på workshoppen til at gennemgå farveinspiration for jer alle sammen, men det er godt at have tænkt over det.

Skagen sjal i håndfarvet garn

Men hvad kan man så strikke af de garner vi laver på workshoppen tænker ud måske? Så hermed et par forslag til inspiration: 

  1. Man kan farve garn til et Skagensjal som det her.
  2. Eller til en Edith bluse.
  3. Du kan også skabe dit helt eget ”Find your fade” sjal.
  4. Eller måske en ”Ingen Dikkedarer” sweater fra Petiteknit.

Vi har også lavet et Pinterest board om håndfarvet garn til inspiration

Jeg glæder mig til at se alle de skønne projekter, der ryger af pindende efter sådan en workshop!

Mette Lundstad
Design- og strikkeentusiast hos Önling