Praktikant hos Önling
Jeg er ung pige, der er uddannet skrædder, og som har været så heldig at få lov til at komme i praktik her hos Önling. Her har jeg været de sidste 4 måneder. Meningen med praktikken var at få en masse erfaring i at have og drive en virksomhed. Jeg har en utrolig stor interesse for tøj og vil rigtig gerne åbne min egen forretning engang. Som ny indenfor tøjbranchen, har det været meget spændende at komme ind i en anderledes virksomhed. En virksomhed som både har tøj og garn og endda er bæredygtig. Det er super fedt, at der er nogen, der vil gøre en forskel.
Mens jeg har været hos Önling, har jeg fået lov til at være med i en masse spændende ting. Jeg er blevet kastet lidt rundt mellem forskellige opgaver. Blandt andet siddet med kundeservice, hjulpet kunderne i showroomet og pakket ordrer, har lavet optælling af lager og pakning/forberedelse til messer og har taget billeder og redigeret dem til webshoppen.
"Jeg har fået et utroligt stort indblik i det at have en tøjvirksomhed.
Det er hårdt arbejde og der skal løbes stærkt ind imellem,
men utrolig spændende og det hele værd."
Udover det har jeg været lidt med inde over de sociale medier. Jeg har stået for at opdatere Önling’s Pinterest med alt det nye fra shoppen samt en masse strikke inspiration, været med til møder om markedsføring, hvor der blandt andet er blevet planlagt nyhedsbreve, konkurrencer og knitalongs.
Det har været en fantastisk oplevelse at være i praktik her hos Önling. Det er et super rart sted at være, her er en kreativ atmosfære og en god stemning blandt de ansatte. Det er lidt som en lille familie. Jeg har fået et utroligt stort indblik i det at have en tøjvirksomhed. Det er hårdt arbejde og der skal løbes stærkt ind imellem, men utrolig spændende og det hele værd.
Desuden kan jeg fortælle, at jeg er begyndt at strikke! Det havde jeg ikke lige set komme og det er ret så vanedannede, må man sige. Det er svært ikke at blive fristet, når man går og kigger på alt det lækre garn hver dag.
Jeg har sat mig selv det mål, at jeg skal kunne strikke Magnum sweateren, for den har jeg forelsket mig ret meget i! Det er muligvis lidt af en mundfuld, meeen lad os nu se om det lykkes. Krydser finger :-)
Josefine L.H. Jeppesen - Praktikant hos Önling