Strikkeopskrifttil Chunky T-shirt med pufærmer. En simpel strikkeopskrift strikket på pind 10.
Der er bare noget befriende skønt ved at tage en masse tråde tyndt garn og strikkepind nr. 10 og lynhurtigt strikke en lille fin og samtidig chunky kortærmet bluse. Og så med pufærmer, nemlig. Sådan en bluse har jeg designet her, og jeg ved allerede nu, at jeg skal strikke den i mange varianter. I flotte skrigende sommerfarver, i rester af håndfarvet garn, i lækre pasteller… mulighederne er mange. Den skal strikkes i min nye favorit kombination, som er 2 tråde No 12 og 2 tråde No 10 strikket sammen. Det er bare lækkert, let, luftigt og stadig til at holde styr på med 4 tråde. Jeg tænker, at den er perfekt over en tanktop til mine jeans og Birkenstock sandaler. Eller over sommerkjolen, morgen og aften. Modellen er kort og en del oversize, dvs. ca. 15-20 cm bevægelsesrum (mere end det du måler i overvidde) og med almindelige ærmegab og skønne pufærmer.
Opskriften er i PDF format. Efter købet modtager du en mail med link til download. Derudover vil opskriften være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde:(96)104(110)118(124)130(142) cm
Længde:(53)54(55)56(57)58(59) cm
Ærmegabshøjde:(21)22(23)24(25)26(27) cm
Ærmelængde under ærmet ved 1/2 ærme: (21)21(20)20(19)18(17) cm
Blusen er designet med ca. 15-20 cm bevægelsesrum.
Materialer
(125)150(150)150(175)175(200) g Önling No 10, 90 % mohair, 30 % silke, 210 m pr. 25 g.
2 cones = (125)150(150)150(175)175(200) g Önling No 12, 50 % uld, 50 % bomuld, 815 m pr. 115 g.
BEMÆRK: Dette garn er udgået fra Önlings varesortiment.
Der strikkes med to tråde af silk mohair og 2 tråde No 12, dvs. 4 tråde i alt, gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 10 og 7
8 markører
Strikkefasthed:
10 m og 12 pinde i glatstrik på pind nr. 10 = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Blusen strikkes oppefra og ned med udtagninger i de 4 raglanmasker. Der strikkes rundt i glatstrik. Arbejdet deles og krop og ærmer strikkes færdige hver for sig.