Vi er utroligt glade for at kunne tilbyde strikkekits til alle de
fantastiske designs fra PetiteKnit! De smukke designs fra PetiteKnit
repræsenterer en enkel, nordisk stil som vi er helt vilde med.
PetiteKnit laver strik for alle
PetiteKnit er skabt af Mette Wendelboe Okkels, som i dag er en af de mest populære strikdesignere i Danmark. I sine opskrifter har Mette fokus på at give enkel information, som alle kan forstå – uanset om man er nybegynder eller øvet.
Simple opskrifter og inspirerende designs er kendetegnende for PetiteKnit. Prøv f.eks. ”Ingen Dikkedarer sweater” fra PetiteKnit, der – som titlen antyder – ikke har sprunget over nogle mellemregninger, og som klart og simpelt forklarer, hvordan man strikker en basissweater.
For begyndere - opskrifter med videoer
PetiteKnits enkle designs har uden tvivl været med til at give en masse nye strikkere lyst til at gå i gang med strikkepindene. Derfor er det fantastisk at PetiteKnit har udviklet en hel række begyndervenlige
design, som nye såvel som garvede strikkere kan have glæde af. Du kan se alle begynder kits fra PetiteKnit her.
For at gøre det nemmere for begyndere at strikke de smukke modeller, har PetiteKnit i samarbejde med Kimmie Munkholm sørget for, at der er hjælpevideoer, der viser alle de strikketeknikker, der bruges i begynder strikkeopskrifterne. Disse videoer er tilgængelige både på YouTube og på PetiteKnits hjemmeside, hvor man ved hver model kan finde videoer der viser de anvendte teknikker. Det er en stor hjælp at have disse gode videoer ved hånden, lige når man kommer til et sted hvor man har brug for hjælp.
Populære serier fra PetiteKnit
PetiteKnit står bag en række smukke designs, der indeholder så smukke detaljer eller gode konstruktioner, at de bare må bruges til flere modeller. Det er der kommet flere populære serier ud af. Vi har samlet flere af de populære serier her, så du nemt kan se hvilke andre designs der findes i lige den serie du er vild med.
Se hele udvalget for hver af de kendte og populære serier her:
Ankers serien - Ballon serien med ballonærmer - French Market Bag - Honey serien (små tasker) - Kumulus serien med sommerstrik - Novice serien til nybegyndere - Stockholm serien - Sunday serien -
Skandinavisk strik til begyndere såvel som øvede
PetiteKnit er også kendt for sine mange, fine designs til børn og babyer, som enhver mormor, mor eller søster får lyst til at strikke til den lille. Du kan finde vores udvalg af strikkekits til børn og baby fra PetiteKnit her.
PetiteKnit tilbyder flotte mønstre og forskellige former for udtagninger, som er meget populære i Danmark og andre nordiske lande. Hos Önling
har vi et bredt udvalg af designs fra PetiteKnit, som er en af de største inden for den nordiske strikkebranche. Vil du skabe et nordisk, klassisk design, kan du med fordel gå på opdagelse i vores udvalg af strikkeopskrifter fra PetiteKnit.
Se vores andre designere
I vores strikkeunivers har vi samlet mange forskellige
strikkedesignere, der har hver sin stil og designmæssige udtryk. Få
inspiration til den stil, som du søger efter blandt de forskellige
designerne.
Klik og se nærmere på strikkedesigns af:
Katrine HannibalPlummumA Nordic Knitting TaleSpektakelstrikEller se alle vores strikkekits her
Önling tilbyder et komplet strikkeunivers med garn og strikkeopskrifter til hele Danmark. Vi har blandt andet mere end 300 strikkekits fra forskellige designere.