Denne lille, lækre pung kan bruges til alt fra make-up til strikkedimser! Vi er vilde med vævestrik og her får du rig mulighed for at øve dig på teknikken. Vi strikker de klassiske Pepitatern, hvis navn stammer fra den spanske danserinde Pepita, som efter sigende elskede det traditionelle sort/hvide mønster. Siden 1950’erne er Pepitatern blevet en klassiker, der ofte bliver brugt i twill. Pungen strikkes i vores dejlige 100% merinould, Önling No. 2. Strik én til dig selv, og lav lige én til din veninde også ;)
Størrelse: One Size
Mål:
A: Bredde: 22 cm
B: Højde: 15 cm
C: Dybde: 4 cm
Materialer:
Önling No. 2, 100% Merino Superfine Super 100’s Uld, 120 m pr. 25 g. Farve A: ca. 12 g, Farve B: ca. 14 g
Lynlås
Foer
Vejledende rundpind/strømpepinde: nr. 3,5
2 markører
1 m kontrastgarn til opslagning
Strikkefasthed:
24 m og 30 pinde i glatstrik på pind nr. 3,5 = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde: Pungen strikkes rundt, nedefra og op. Der startes med en midlertidig, hæklet, opslagning. Derefter skiftes til vævestrik, der strikkes lige op efter diagrammet. Der lukkes af almindeligt. Den midlertidige opslagning pilles forsigtigt op, og tasken syes sammen med maskesting forneden. Så vendes den på vrangen og der syes hjørner i. Nu monteres foer og lynlås. Der er syvejledning til sidst i opskriften.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.