Strikkeopskrift til Rubus Blouse Square neck af Refined Knitwear
Rubus Blouse Square-neck er en feminin bluse med raglan, en firkantet hals og puffede ballonærmer. Blusen er monteringsfri, på trods af de puffede ærmer, da disse dannes ved hjælp af ind- og udtagninger.
Du kan vælge at strikke blusen med et meget kort ærme, eller med et lidt længere ærme, der går ned til lige før albuen. Blusen strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv justere længden på både ærmer og krop. Blusen er tænkt med et bevægelsesrum på 0 -10 cm.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Sprog: Dansk og norsk
Designet af Refined Knitwear
Størrelser: (XS) S (M) L (XL)
Mål:
Brystvidde: 88 (92) 98 (104) 109 cm.
Ærmelængde målt fra under ærmegabet: ca. 5/16 (6/17) 7/18 (8/19) 8/19 cm. Kropslængde målt midt bag: 48 (49,5) 52 (56) 56,5 cm
Materialer:
125/150 (150) 175 (175/200) 200 g Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25g = 210 m
Mængdeangivelserne før skråstregen er til det lille korte ærme, mængdeangivelsen efter skråstregen er til det lange ærme.
5 maskemarkører
Der strikkes med to tråde silk mohair holdt sammen igennem hele arbejdet
Vejledende pindestørrelser:
Blusen strikkes i glatstrikning på 80 cm rundpind 4 mm med to tråde silke mohair. Til I-cord kanten rundt langs halskanten skal du bruge 80 cm rundpind 3 mm
Strikkefasthed: 19 m x 27 p = 10 x 10 cm på p 4 mm.