Strikkeopskrift til No 11 sweater fra VesterbyCrea
VesterbyCrea. No 11.Wool sweater er en loose sweater med V-hals og med mønster baseret på ret/vrang masker samt snoninger. Modellen strikkes oppefra og ned med delt rib og italiensk aflukning. Mønsteret er både beskrevet i diagram og tekst, så du kan vælge at strikke efter den instruktion, der passer dig bedst. Med i opskriften er både grundige forklaringer og videoer til alle teknikker.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Thea Vesterby // VesterbyCrea
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Overvidde: 100 (102) 102 (116) 140 cm
Længde (midt bag): 58 (58) 60 (70) 75 cm
Ryg (bredde): 52 (53) 53 (58) 59 cm
Valg af størrelse:
Sweateren bør have et bevægelsesrum på omtrent 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Det anbefales at strikke No 11 Wool i den størrelse, hvor dit eget brystmål ligger tættest på overvidden. Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 70-80 (81-90) 91-100 (101-110) 111-120 cm. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. M.
Materialer:
150 (150) 175 (200) 200 gr. Önling No 10 Silk Mohair, 210 m / 25 gr.
Sammen med
250 (250) 275 (300) 325 gr. Önling No.2 Supersoft Wool, 120 m / 25 gr.
Vejledende. pinde:
Rundpind 5 mm (40, 60, 80, 100 cm) til krop og ærmer
Rundpind 4 mm (60 cm) til ribkant på krop og ærmer
Rundpind 3 mm (60 cm) til V-hals dobbeltstrik
Der strikkes med to tråde gennem hele arbejdet
Strikkefasthed:
18 m x 25 p i glatstrik på pind nr. 5.00 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Bærestykket strikkes frem og tilbage med snoningsmønstret. Der strikkes raglanudtagninger på ærmer og for- og rygstykkerne. V-halsudskæringen dannes med udtag på hver 2. retpind. Når udtagninger til V-halsudskæring er strikket, samles arbejdet. Herefter strikkes videre på kroppen med snoningsmønsteret. Kroppen afsluttes med ribkant og elastisk/italiensk aflukning. Ærmerne strikkes ved at samle masker op i de opslåede masker og herefter strikke rundt i rib og snoningsmønster placeret midt på ærmet. Ærmerne afsluttes ligeledes med ribkant og elastisk/italiensk aflukning. V-halsudskæringen strikkes som en ribkant med dobbeltstrik ved at samle masker op langs kanten af denne. Det anbefales at v-halsen strikkes inden afslutningen af kroppen idet den kan trække kroppen lidt op og gøre længden på kroppen lidt kortere. Sweateren er monteringsfri!