Strikkekit til Easy Peasy Chunky Cardigan i 4 farver i Önling No 12 + 10
Her får du strikkekittet på en simpel og nem cardigan, strikket på pind 10. Cardiganen er skøn at kaste over skuldrene på en kølig sommermorgen/aften og den er både blød, lækker og enkel med en god pasform.
I dette kit strikker vi Chunky cardigan i 4 forskellige farver - to tråde (hver sin farve) Önling No 12 og to tråde (hver sin farve) silk mohair strikket sammen. Dette giver den lette og luftige cardigan et farverigt udtryk.
Modellen er kort (til livet), forholdsvist oversize, dvs. ca. 15-20 cm bevægelsesrum (mere end det du måler i overvidde) og og den har en anelse dybe ærmegab.
Easy Peasy er Önlings serie af basis sweatre, cardigans, tørklæder og sjaler i klassisk, nordisk design og opskrifterne er skrevet i et enkelt og begyndervenligt sprog - uden forkortelser
Dette kit indeholder: Garn til den valgte størrelse og farve samt en digital opskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (100)112(120)128(136)148(156) cm
Længde: (49)50(51)52(53)54(55) cm
Ærmegabshøjde: (23)24(25)27(29)31(33) cm
Ærmelængde under ærmet ved korte ærme: (22)22(21)21(20)19(18) cm
Ærmelængde under ærmet ved lange ærme: (42)42(41)41(40)39(38) cm
Cardiganen er designet med ca. 15-20 cm bevægelsesrum.
Materialer i 4 farver
Farve A: 1 cone, til alle størrelser, Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Holdt sammen med
Farve B: (75)75(75)75(100)100(100) g Önling No 10, 70% mohair og 30% silke, 25 g / ca. 210 m
Holdt sammen med
Farve C: 1 cone, til alle størrelser, Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Holdt sammen med
Farve D: (75)75(75)75(100)100(100) g Önling No 10, 70% mohair og 30% silke, 25 g / ca. 210 m
Der strikkes med to tråde No 12 og to tråde No 10 = fire tråde i alt holdt sammen gennem hele arbejdet.
Farvevalg:
Vi har lavet kittet her til en flerfarvet cardigan med masser af farvespil. Her kan du vælge op til fire forskellige farver garn, som skal strikkes sammen, dvs to forskellige farver Önling No 12 og to forskellige farver Önling No 10.
Rød-pink cardigan:
Önling No 12 i fv Koral rosa meleret (057m)
Önling No 12 i fv Lys kamelbrun meleret (020m)
Önling No 10 i fv Tomatrød (118)
Önling No 10 i fv Tyggegummi pink (023)
Tegrøn cardigan:
Önling No 12 i fv Salviegrøn meleret (060m)
Önling No 12 i fv Varm lys beige meleret (016m)
Önling No 10 fv Tegrøn (039) / (3211)
Önling No 10 fv Hør (005) / beige (0349)
Vejledende rundpind nr. 10 mm, 80 cm (vi bruger magic loop metoden til at strikke små omkredse)
Hæklenål til opslagning
Hjælpetråd i kontrastfarve
9 markører
Maskewire
Strikkefasthed 10 masker og 14 pinde i glatstrik på pind nr. 10 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Cardiganen strikkes frem og tilbage, oppefra og ned i ét stykke. Der strikkes en i-cord ‘snor’, som der strikkes masker op i. Bærestykket strikkes først med udtagninger midt foran og raglanudtagninger på retsiden, og derefter med udtagninger ved raglan på retsiden. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Længden kan nemt reguleres, og strikkes kortere eller længere hvis dette ønskes.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
