Sådan passer du på dit strik
Pas og vask din uldstrik rigtigt – så holder den længere
Uldtøj kan holde i årevis, men det kræver, at du passer godt på det. Og vask er en af de store syndere, når det gælder slid på strik. Heldigvis indeholder uld lanolin, der har en selvrensende effekt, så du kun sjældent behøver at vaske din uldstrik.
# Lanolin har en selvrensende effekt, fordi det går i forbindelse med fugt og salt og får fx svedlugt til at forsvinde.
# Hæng derfor uldtøj på en stol natten over – så er det frisk igen næste morgen. Du kan også hænge din uldstrik udenfor et par timer i fugtigt vejr.
# Red jævnligt din uldstrik med en uldkam, der fjerner fnuller og bobler. Det giver din trætte strik en ‘ansigtsløftning’ – så du kan strække tiden indtil næste vask.
Sådan vasker du uld i maskinen
Som udgangspunkt anbefaler vi altid håndvask af uldtøj, da det giver dig mest kontrol over temperaturer, vrid osv. Ønsker du alligevel at vaske dit uld i vaskemaskinen, så anbefaler vi at du følger nedenstående anbefalinger:
- Du skal kende din maskine rigtig godt, så test dens uldprogram, inden du smider din yndlingssweater ind i tromlen og trykker start.
- Sørg for, at uldprogrammet vasker og skyller ved samme temperatur (maks. 30°C). Store temperaturudsving får nemlig ulden til at trække sig sammen og filte.
- Brug altid flydende uldvaskemiddel, der er uden enzymer. Bruger du almindeligt vaskemiddel vil enzymerne med tiden æde ulden, så tøjet bliver hullet. Måske ser du ikke hullerne med det samme, men de kommer efter 15-25 vaske.
- Centrifuger din uld på maksimalt 400 omdrejninger, da ulden ellers risikerer at filte. Du kan også vælge ‘skyllestop’ og i stedet rulle den rene strik i et tørt håndklæde, så du fjerner så meget vand som muligt.
- Tør altid uldstrik fladt på et tørrestativ – gerne på et håndklæde og aldrig på direkte varme.
Sådan vasker du uld i hånden
- Vær opmærksom på, at du vasker og skyller i vand, der har samme temperatur – cirka 30°C. Store temperaturudsving får nemlig ulden til at trække sig sammen og filte.
- Brug altid flydende uldvaskemiddel, der er uden enzymer. Bruger du almindeligt vaskemiddel vil enzymerne med tiden æde ulden, så tøjet bliver hullet. Måske ser du ikke hullerne med det samme, men de kommer efter 15-25 vaske.
- Kram uldstrikken forsigtigt i sæbevandet og undgå at vride og hive i tøjet, mens du vasker.
- Rul evt. den rene strik i et tørt håndklæde, så du fjerner så meget vand som muligt.
- Tør altid uldstrik fladt på et tørrestativ – gerne på et håndklæde og aldrig på direkte varme.
Sådan vasker du strik med Önlings silkekit
Følgende gælder specifikt for vask af strik, som du har strikket af vores Silkekit:
- Silkekittet indeholder både hør, uld og silke, der reagerer forskelligt på vand og temperatur. Derfor anbefaler vi altid håndvask, der beskytter mod at strikken ændrer form eller udseende. Önling tager ikke ansvar for resultatet, hvis du vaske din silkestrik i maskine.
- Vær opmærksom på, at du vasker og skyller i vand, der har samme temperatur – cirka 30°C.
- Brug altid flydende uldvaskemiddel, der er uden enzymer. Bruger du almindeligt vaskemiddel vil enzymerne med tiden æde ulden, så tøjet bliver hullet. Måske ser du ikke hullerne med det samme, men de kommer efter 15-25 vaske.
- Kram strikken forsigtigt i sæbevandet og undgå at vride og hive i tøjet, mens du vasker.
- Pres forsigtigt vandet ud af strikken og tør strikken fladt på et tørrestativ – gerne på et håndklæde og aldrig på direkte varme.
Sådan vasker du No 12, No 13, No 16 og Önling hverdagskit
- Vær opmærksom på, at garnet ikke har været vasket, før det blev spundet på cones og sendt til dig.
- Du får derfor det bedste resultat, hvis du lægger den færdigstrikkede bluse i blød i lunkent vand i mindst to timer (gerne flere timer). På den måde åbner garnet sig og bliver blødere og mere fyldigt.
- Vask derefter blusen som uldstrik.
Sådan vasker du No 14
- Önling No 14 skal vaskes skånsomt på max 30 grader, eksempelvist på uldprogram i vaskemaskine.
- Må centrifugeres på maksimalt 800 omdrejninger.
- Undgå tørretumbler. Tør i stedet din strik fladt på et tørrestativ – gerne på et håndklæde og aldrig på direkte varme
Sådan vasker du No 21
- Önling No 21 er farveægte og spundet af hør og bomuld, der tåler skånevask i maskinen (maks. 30°C).
- Centrifuger din strik på maksimalt 800 omdrejninger.
- Undgå tørretumbler. Tør i stedet din strik fladt på et tørrestativ – gerne på et håndklæde og aldrig på direkte varme