Hvad kan jeg bruge restegarn til?
Hvis du gerne vil have brugt dine garnrester, så er den bedste idé at tage udgangspunkt i strikkefasthed og finde en strikkeopskrift, som du kan strikke efter.
Har du mange små garnrester er det en god idé a sortere dem lidt efter tykkelse. Har du større mængder, så er det nemmere at gå til. Du kan få inspiration til hvordan du planlægger dit resteprojekt i vores blogindlæg om restestrik her.
Gode opskrifter til garnrester
Chloé Sweater (22 m pr. 10 cm)
Enkel raglansweater med strikkefasthed på 22 masker pr. 10 cm. Strikkefastheden kan du nemt ramme, hvis du har garnrester af f.eks. tynd uld, strømpegarn eller merino og kan bruge en silk-mohair, som følgetråd. Du kan bruge rester af silk-mohair eller andet tynd garn til at lave striber eller du kan holde en fælles følgetråd gennem hele arbejdet og lave striber med ’grundgarnet’. Prøv f.eks. med alle din rester af strømpegarn og merino.
Sweater med nister (15 m pr. 10 cm)
15 masker på 10 cm er en strikkefasthed, som du kan få med rigtig meget forskelligt garn. Strikkeopskriften er oplagt at bruge, hvis du har en blanding af tynde og tykke garnrester. Prøv f.eks. at strikke 2 tråde strømpegarn/tynd merino sammen med 1 tråd silkmohair, 2 tråde silkmohair med 1 tråd strømpegarn el. merino eller strik alene i et tykt garn. Du kan garanteret få dem alle sammen til at passe med strikkefastheden på 15 masker på 10 cm og så passer alle dine garnrester til samme projekt. Voila!
Easy Peasy basissweater (18 m pr. 10 cm)
Er du på udkig efter en god basissweater, der er nem at strikke af dine garnrester, så er Easy Peasy Basissweater et godt bud. Den er strikket rundt oppefra og der er ingen forkortelser i opskriften. Derfor er det en nem sweater at strikke. 18 masker på 10 cm er en strikkefasthed, der ligger sådan ’lidt midt i mellem’. Du skal typiske strikke på pind 4 og den passer til mellemtykke uld/alpaca-blandinger og en masse forskelligt uldgarn. Prøv f.eks. at strikke to tynde tråde uld sammen og ram strikkefastheden.
Chunky t-shirt (10 m pr. 10 cm)
Skal du strikke tyk restestrik, så er Chunky T-shirt et godt valg af opskrift. Opskriften er lavet til 4 tråde garn: 2 tråde silk-mohair og 2 tråde tynd uld/bomuld med en løbelængde omkring
Karklude
Er det rester af bomuld og evt. også hør/bomuld-blandinger du har på lager, så er det en god idé at strikke karklude. Vi har samlet 3 opskrifter på Katrine Hannibals yndlings-karklude. Karkludene er strikket med retrilller og patent, som gør dem gode til at suge vand. Inden du tager dine karklude i brug er det en god idé at lægge dem i blød med et skvæt eddike natten over.
Hvordan strikker man med garnrester?
Som med al anden strik er det vigtigt at kende sin strikkefasthed i restestrik. Så kommer dit strikkeprojekt til at passe dig. Derfor skal du finde det garn du gerne vil have brug frem og lave strikkeprøver. Normalt ’tester’ man sit garn med en strikkeprøve, for at se om det vil passe til opskriften.
Når du skal strikke med rester er det omvendt:
FØRST undersøger du med strikkeprøven, hvilken strikkefasthed dit garn har
BAGEFTER finder du en strikkeopskrift, som passer til dit garn.
Hvordan du laver en god strikkeprøve kan du læse her.
Garnrester ideer
Når du skal have brugt dit restegarn og alle de små og store rester af gamle strikkeprojekter, der ligger stille, så er det godt at have en plan. Det billigste garn du kan bruge er nemlig det du allerede har!
Du har brug for teknikker til restestrik, der giver et godt resultat. Derfor har vi samlet en række tips & tricks til, hvordan du får planlagt farver og garntykkelser når du skal strikke med rester i dette blogindlæg om restestrik.
Strik med flere tråde
Har du både tykt og tyndt garn på lager og måske også rester af silk-mohair liggende, så kan du undersøge, hvordan dine garnrester passer sammen. Du kan f.eks. godt kombinere et strømpegarn med 2 tråde silkemohair på pind 5 og så skifte til 2 tråde strømpegarn bagefter. Prøv dig frem og find ud af hvad der passer med dit restestrik!
Et virkeligt lækkert eksempel på restestrik er Spotsweater fra Anne Ventzel. Prøv at se på #spotsweater på Instagram for at få inspiration til, hvordan du kan sammensætte farverne. En helt andet slags restestrik er selvfølgelig danske Lærke Bagger, der med sin farverige stil og brug af alle de små garnrester får helt nye ting frem i strik!
En følgetråd kan både bruges til at tilpasse strikkefastheden, og du kan få farver til at hænge bedre sammen med en følgetråd. Har du f.eks. mange rester af strømpegarn, så strik dem i forlængelse af hinanden men brug én farve Önling No 10 i en neutral farve for at binde farverne sammen. Beige er altid god!
Du kan også tage en følgetråd som Önling No 13 med gennem hele projektet. No 13 er en tynd følgetråd, som kan bruges til at skabe hold på løst garn eller til at få en gennemgående farve. Se de mange farver her i Önling No 13 her. 1000 meter er nok til en t-shirt op til str. L, sweater til str S og 1600 meter rækker til sweater op til str 3XL. Se vores populære strikkeopskrifter her.