Katrine Hannibal - strikdesigner hos Önling

Katrine Hannibal er kreativ direktør og strikkedesigner hos Önling. Hun er hovedkraften bag alle Önlings egne strikkedesigns og strikkeopskrifter. I begyndelsen designede Katrine meget i garn fra Isager, men idag er Isager garnet udskiftet til fordel for garnalternativer i Önling's egne garner. 

Strikkedesigner & medejer af Önling
Katrine Hannibal

Katrine Hannibal er den kreative kraft bag alle Önlings egne strikkedesigns og strikkeopskrifter. Katrine har til dato designet lige under 200 strikkedesigns, som er udgivet enten som løsopskrifter eller i bøger. Se dem alle HER

Katrine er samtidig én af de to ejere af virksomheden Önling.

Katrine har en lang karriere bag sig fra modebranchen og hver dag omsætter hun sin viden og erfaring herfra, til at designe Nordisk strikkedesign med et klassisk look og et godt og velsiddende snit.

Katrine brænder for bæredygtighed i sin hverdag - både når det kommer til design og valg af materialer - men også i alle de små valg, som hverdagen er præget af. Hun bor i et bæredygtigt bofællesskab, går meget op i genbrug og at forbruge mindst muligt, og desuden lever hun tæt på vegetarisk.

Mavefornemmelse og erfaring
Katrines design proces

Katrine designer ud fra både mavefornemmelse og erfaring. Hun kombinerer sin sans for kvalitet, farver og æstetik med et trænet øje for de kommercielle detaljer og et klassisk, Nordisk look.

Katrine arbejder bedst i hyggelige omgivelser (som her i hendes sommerhus), og når hun kan sætte ting i struktur. Hun kan reelt set designe et helt nyt design i Excel - men naturligvis bliver alt testet og opstrikket for at tjekke at alle detaljer bliver som forudset og at helheden og pasform er som hun ønsker.

'If I am sitting, I am knitting'

Katrine ses næsten altid med et strikketøj i hånden. Når hun er på farten (som medpassager i en bil), til møder og derhjemme. Det er endda sket, at hun er vågnet op med en idé til et design, som lige måtte prøves af midt om natten. Så citatet 'If I am sitting, I am knitting' er som skrevet til Katrine :o)

Godt design = lang levetid
Katrines design filosofi

Katrines ultimative ambition er, at designe ting, som bliver eviggyldige medlemmer af din garderobe; yndlingsting du tager frem igen og igen og elsker lige højt, hver gang du tager dem på. Hver gang vi / du producerer et stykke tøj, så belaster vi jo kloden, så derfor ønsker Katrine i det mindste at designe ting, som du også har lyst til at gå med om 10 år.

Af den grund har Katrine altid blik for det enkle, det klassiske, det tidløse - men altid med en feminin detalje, en lækker struktur eller en farvekombination / mønsterdetalje, som afspejler hendes stil. Læs her hvorfor det er så vigtigt at tøj får et langt liv

Katrine har en forærlighed for douche farver - måske fordi hun selv kan bære dem - men vores farvesortiment indeholder efterhånden også stærkere farver, da en del af vores kunder foretrækker klare farver. Vores farvesortiment er ikke sæsonbestemt og skifter ikke som resultat af tidens trend.

Katrine Hannibals egne favoritter

Katrine har designet tæt på 200 strikkedesigns, som er blevet til opskrifter, som du kan købe her på shoppen. Nedenfor kan du se et lille udpluk af Katrines egne design favoritter.