Strikkekit til Annabelle Cardigan i Önling No 2
En klassisk cardigan med mange fine overraskende detaljer. Annabelle Cardigan er strikket i Önling No 2, vores udsøgte og luftige 100 % merinould, som giver en helt utrolig lækker blødhed.
Langt fra ser den ud som en klassisk cardigan, men når man kommer tæt på, ser man den fine kant af “havskum” forneden på krop og ærmer, det fine hulmønster og retrillerne på bærestykket, knapperne i Liberty-stof og flotte kanter i perlestrik. Alt sammen elementer, som er med til at gøre cardiganen smuk og feminin.
Dette kit indeholder: Garn til den valgte størrelse og farve samt en digital opskrift
OBS! Kittet indeholder ikke Liberty knapper, disse kan købes separat
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (92)97(103)109(115)125(133)cm
Længde midt bag: (56)57(58)59(60)61(62)cm
Ærmelængde målt under ærmet: (48)47(46)44(43)42(41) cm
Vingefang: 152 cm
Materialer Önling No 2
(275)275(300)325(350)375(400) g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Strikkes med en tråd gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde nr. 3, 3½ og 4 mm, 80 cm (vi bruger magic loop metoden til at strikke små omkredse)
4 markører
Maskewire
8-12 stk 14 mm Liberty-knapper
Strikkefasthed 24 m og 30 pinde i glatstrik på pind nr. 4 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Cardiganen strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes frem og tilbage i ét stykke, med bølgekant nederst, op til ærmegabene. Ærmerne strikkes hver for sig med bølgekant, først frem og tilbage og derefter rundt op til ærmegabet. Herefter samles krop og ærmer på én pind, og bærestykket strikkes frem og tilbage med hulmønster og indtagninger. Til sidst strikkes masker op til halskant, som strikkes i perlestrik med knaphul. Knapper monteres til sidst.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
