Strikkeopskrift til Saga vest i No 20 af Hanne Falkenberg
Saga kan bruges som vest eller bluse med et lille ærme strikket. Det smukke mønster fremkommer med vævestrik, dvs. du strikker kun med én farve ad gangen.
Vestens strikkeretning er lodret. Ryggen og forstykket strikkes i et stykke som begynder langs højre side. Forstykker og ryg sys sammen i siderne. Der strikkes kant i retstrikning langs ærmegabene og en tilsvarende kant langs halsudringningen.
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en strikkeopskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Hanne Falkenberg
Størrelser: S (M) L (XL)
Overvidde: ca. 90 (100) 110 (120) cm
Længde: 52 (57) 58 (63) cm
Materialer: 350 (350) 350 (350) g Önling No 20, 100% Shetlandsuld, fra Hanne Falkenberg Design, ca 225m/50g
Garnmængde (alle str):
Bundfarve (lodrette striber + kant) A: 150 g
Kontrastfarve (vandrette striber) B: 150 g
Kontraststribe (1 lodret stribe) C: 50 g
Farver (A. lodrette striber + kant/B. vandrette striber/C. kontraststribe):
Sort/grå model: fv 71 Sort / fv 79 Blygrå /fv 58 Hindbær
Blå/grå model: fv 101 Dueblå / fv 77 Sølvgrå / fv. 73 Tordenblå
Grøn/blå model: fv. 41 Petroleum / fv. Søgrøn (udgået - vælg 36 Grå grøn) / fv. 39 Lime
Blå/blå model: fv. 73 Tordenblå / Blå (udgået - vælg fv. 45 Azurblå) / fv. 42 Blå-Turkismix
Strikkefasthed: 25-26 m og p i mønster på p 3 mm = 10 x 10 cm.
Der strikkes med én tråd gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind og strømpepinde: To rundp på 3 mm, 80 i længde, en rundp 2½ mm til kant.