Strikkekit til Celina Top i Önlings Hverdagskit, Önling No 12 og Önling No 13
Celina er en fin sommertop i den blødeste, letteste uld, med et smukt ismønster på både ryg og forstykke. Toppen er oversize med ekstra vidde på ca. 15-20 cm i overvidden. Toppen kan nemt bruges hele året, på de koldere dage med en langærmet t-shirt under.
Her strikker vi Celina Top i vores Hverdagskit, Önling No 12 en bomuld og uld blanding, og Önling No 13 cashmere følgetråd. Selv om den her er strikket i en uldblanding, er den skøn og let på en dansk sommerdag.
Dette kit indeholder: Garn til den valgte størrelse og farve samt en digital opskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (107)114(120)126(132)140(146) cm
Længde, midt bag: (58)59(60)61(62)63(64) cm
Materialer Hverdagskit
Farve A: 2 cones, til alle størrelser, Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Holdt sammen med
Farve B: 1 cone, til alle størrelser, Önling No 13, 95% lammeuld og 5% cashmere, 80 g / ca. 1600 m
Strikkes med en tråd Önling No 12 og en tråd Önling No 13 holdt sammen gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde nr. 3 og 3½, 80 cm (vi bruger magic loop metoden til at strikke små omkredse)
Evt. en ekstra pind nr. 3½ mm til 3-pinds aflukning
6 markører
Maskewire
Strikkefasthed 22 m og 31 pinde i glatstrik på pind nr. 3½ mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Mønsteret strikkes efter diagram.
Toppen strikkes rundt nedefra og op. Der tages ud i sidesømmen. Ved ærmegabet deles arbejdet og ryg og forstykke strikkes færdig hver for sig. Skuldrene strikkes sammen til sidst med 3-pinds aflukning. Der strikkes ismønster på både ryg og forstykke hele vejen op.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
