Strikkekit til Evelyn Stribet Bluse i Önling No 12
Der er noget særligt over striber – vi elsker striber, og gerne smalle striber. Evelyn Stribet Bluse er en klassisk, enkel og elegant stribet bluse, som oprindeligt blev designet som en del af vores adventskalender i 2020.
Blusen er strikket i vores Önling No 12, som er en skøn blanding af bomuld og uld. Resultatet er en lækker, blød og let bluse, som passer perfekt til det danske vejr året rundt. Brug den alene om sommeren eller under en fin cardigan eller jakke om vinteren.
Ærmerne er designet i ¾-længde, og opskriften beskriver også, hvordan ærmerne kan strikkes lange, hvis dette ønskes. Blusen har en let oversize pasform med 5–10 cm bevægelsesrum, og halsudskæringen afsluttes med fine, dobbelte rullekanter.
Dette kit indeholder: Garn til den valgte størrelse og farve samt en digital opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (95)100(105)110(116)129(134) cm
Længde: (56)57(58)59(60)61(62) cm
Ærmelængde under ærmet ved ¾ ærme: (28)29(30)31(32)32(32) cm
Ærmelængde under ærmet ved langt ærme: (43)44(45)46(47)47(47) cm
Materialer Önling No 12
Farve A: 1 cone Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Farve B: 1 cone Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Strikkes med en tråd gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde nr. 2½ og 3½ mm, 80 cm (vi bruger magic loop metoden til at strikke små omkredse)
Hæklenål nr. 3½ mm til opslagning
3 meter hjælpetråd i kontrastfarve
3 markører
Maskewire
Strikkefasthed 22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 3½ mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Blusen strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med hæklet midlertidig opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
