Strikkeopskrift til Tweedie Jakke af Hanne Falkenberg
Kort, taljelang jakke med struktur og fine striber. Én af Hanne Falkenbergs absolut bestsellers og det kan vi godt forstå, for den er virkelig klædelig og alsidig!
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Hanne Falkenberg
Sprog: dansk og tysk
Størrelser S (M) L
Mål
Overvidde: 99 (105) 112 cm
Længde: 54 (55) 57 cm
Ærmelængde fra toppen af ærmekuppelen: 56 (58) 60 cm
Materialer Önling No 20, i 3 farver (til alle størrelser)
Farve A: 200 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Farve B: 200 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Farve C: 200 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Strikkes skiftevis med én tråd og tre tråde holdt sammen igennem hele arbejdet
Materialer Önling No 20, i 5 farver (til alle størrelser)
Farve A: 100 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Farve B: 150 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Farve C: 150 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Farve D: 100 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Farve E: 100 g Önling No 20 100% shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Strikkes skiftevis med én tråd og tre tråde holdt sammen igennem hele arbejdet
Materialer Önling No 2, i 5 farver
Farve A: 75(75)100 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Farve B: 100(100)125 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Farve C: 150(150)175 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Farve D: 75(75)75 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Farve E: 50(50)75 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Strikkes skiftevis med én tråd og tre tråde holdt sammen igennem hele arbejdet
Farvernes placering
Det melerede farvespil fremkommer ved at strikke skiftevis med 3 farver. I opskriften er angivet flere forskellige rækkefølger for, hvordan farverne sammensættes. Det anbefales at du strikker efter kombinationerne til farvevariant 2 i opskriften.
På modellen på billederne er farverne placeret således:
Øverst (part 3): A+B+C
Midt (parti 2): C+D+E
Nederst (parti 1): B+D+E
Vejledende rundpinde nr 4 mm, ca 80 cm
2 rundp nr 3 til halskant.
Hæklenål 3mm
Strikkefasthed 19 m og 38 p struktur riller = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Ryggen og forstykkerne strikkes i ét stykke op til ærmegabet, ingen sidesømme. De lodrette striber - kæder - der deler jakken ind i forstykker, sidestykker og rygstykker strikkes samtidig med mønsteret. Kæderækkerne gør det enklere at holde orden på ind- og udtagninger og få en pæn afslutning langs ærmegabet når ærmet monteres. Ærmerne strikkes fra skulderen og ned så længden let kan reguleres. Det er vigtigt at farverne kommer i den rigtige rækkefølge i de 3 melerede partier, I , II og III, hvor I er det nederste. Skift farverne i den rækkefølge diagrammet viser.
