Strikkeopskrift til Fru H's Sommersjal
Her får du opskriften på et smukt sommersjal med et flot hulmønster. Fru H’s Sommersjal er perfekt sommerstrik, da det er let og luftigt men samtidig kan holde dig varm på kølige sommeraftener. Sjalet strikkes i Önling No 2, som er kartet med en speciel teknik, der gør både garn og sjal utrolig let.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Inge-Lis Holst for Önling
Størrelser One size
Mål
Højde midt bag: 100 cm
Bredde: 175 cm
Materialer:
250 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Der strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind nr. 4 mm til sjalet
2 strømpepinde eller en rundpind nr. 5 mm til kanten
3 markør
Strikkefasthed 16 m og 24 pinde i glatstrik på pind nr. 4 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Sjalet startes i nakken, det har en tydelig ret og vrangside. Der tages ud i hver side og på hver side af midtermasken på hver anden pind, og afsluttes med takker, der strikkes i fortsættelse af sjalet, en af gangen. Garnet brydes ikke, men ´vandrer´ videre, så næste tak kan strikkes. Sjalet kan både strikkes efter diagrammer eller efter tekst.