Strikkeopskrift til Ohoy sommertop
En fin, stribet sommertop i fantastisk sommergarn Önling No 14, vores 100% Lyocell garn. En lækker sommerstrik med frække striber og en enkelt rib forneden. Toppen er oversize med ekstra overvidde, og kan bruges hele året med en blazer eller et sjal over. Ohoy sommertop kan også strikkes i Önlings Hverdagskit, Önling No 12 og Önling No 13 holdt sammen, som er en formidabel blanding af uld, bomuld og cashmere.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL).
Overvidde: (102)108(114)120(126)134(142) cm.
Længde midt bag: (53)54(55)56(57)58(59) cm.
Materialer Önling No 14
Farve A: (250)250(250)250(250)300(300) g Önling No 14, 100% TENCEL™ Lyocell, 50 g / ca. 114 m
Farve B: (200)200(200)200(200)250(250) g Önling No 14, 100% TENCEL™ Lyocell, 50 g / ca. 114 m
Der strikkes med en tråd gennem hele arbejdet.
Materialer Önling Hverdagskit
Farve A: (1)1(1)1(1)1(1) cone Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Farve B: (1)1(1)1(1)1(1) cone Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Farve C: (1)1(1)1(1)1(1) cone Önling No 13, 95% lammeuld og 5% cashmere, 80 g / ca. 1600 m
Der strikkes med to tråde holdt sammen igennem hele arb. Én følgetråd Farve C i Önling No 13, som er den samme for hele toppen, holdt sammen med Farve A eller Farve B i Önling No 12 som to forskellige stribefarver.
Vejledende rundpind og strømpepind nr. 3½ og 4 mm.
2 markører.
Strikkefasthed:
22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 4 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Toppen strikkes rundt nedefra og op. Der strikkes først lige op et stykke, derefter strikkes videre med udtagninger i sidesømmen. Ved ærmegabet deles arbejdet og ryg og forstykke strikkes færdige hver for sig. Der strikkes striber hele vejen op. Til sidst strikkes i-cord kanterne på i halsen og i ærmegabene.