Strikkeopskrift til Hjerterum Tørklæde med hulmønster
Dette halstørklæde er både feminint og klassisk. Små hjerter fremgår af det fine hulmønster i retrillerne. Tørklædet er vendbart og luftigt, og kan bruges som halstørklæde eller som et langt sjal om skuldrene. Du kan nemt regulere længden, så det passer præcist til dine ønsker. Vi strikker det i vores ultrabløde merinould, Önling No 2, på en hel pind større end normalt, så vi får et blødt, lækkert og luftigt resultat.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden- så husk at oprette en profil :)
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Hashtags: #hjerterumtørklæde #oenlingknit #oenling #katrinehannibal
Størrelse
Bredde: ca. 46 cm
Længde: ca. 200 cm
Materialer:
250 g Önling No 2, 100% merinould, 120 m pr. 25 g.
Har du lyst til at tilkøbe kittet i No 2 garn, kan du gøre det HER.
7 markører
Vejledende rundpind nr. 4 1/2
Strikkefasthed:
19 m og 40 pinde i retriller på pind nr. 4 1/2 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Halstørklædet strikkes frem og tilbage, fra den ene ende til den anden. Der strikkes enten efter diagram eller efter tekst, helt efter hvad du selv foretrækker.