Strikkeopskrift til Joy Scarf - i samarbejde med Psykiatrifonden
Joy Scarf er det lille scarf, du simpelthen ikke kan undvære i din garderobe. Det er det tørklæde, som – sommer og vinter – lige giver den rare følelse af at være lun. Ydermere fylder det nærmest ingenting, så det er praktisk at have med på farten, når du lige har brug for lidt ekstra varme.
For at markere 'World Mental Health Day' donerer vi 15 kr til Psykiatrifonden for hver opskrift på Joy Scarf, som vi sælger i 2025. Vi ønsker at støtte Psykiatrifonden i deres mission for at sikre, at mennesker, der går gennem svære tider i deres liv, mødes med forståelse og modtager den hjælp og vejledning, de har brug for.
Der er masser af forskning der viser at strikning har vist sig at reducere stress og angst ved at fremkalde en meditativ tilstand gennem sine rytmiske, gentagende bevægelser -og derfor synes vi det er nærliggende at støtte Psykiatrifondens vigtige arbejde. Joy scarf er et lille og nemt strikkeprojekt som er godt at koble af med og som ikke vil presse din hjerne udi mønstre og svære teknikker.
Strik Joy Scarf i alle dine yndlingsfarver, så du altid har et scarf, der passer til garderoben. Vi har strikket det i vores lækre Önling No 2, et superblødt og luftigt merinogarn. Scarfet er superlet at style, da det er ens på både ret- og vrangside.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Inge-Lis Holst for Önling.
Størrelser: One size
Mål:
Vasket og blokket:
Højde: ca. 16 cm
Længde: ca. 140 cm
Materialer:
50 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Du strikker med 1 tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind: 4 mm i 40 cm længde og 4 maskemarkører
Strikkefasthed: 22 m og 44 pinde i retriller på pind Nr. 4 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Scarfet strikkes fra spids til spids med både kanter og et midterfelt strikket med dobbeltstrik.
Start og slutning på scarfet er strikket i dobbeltstrik. Der tages masker ud omkring midterfeltet til den ønskede bredde opnås, herefter strikkes ligeud uden udtagninger eller indtagninger.
Til slut tages ind omkring midterfeltet til scarfet er strikket færdigt.