Strikkeopskrift til Ahhhh Mink Sweater
Luksus til krop og sjæl, man skal altid strikke to – én til sig selv og en til veninden. I det ultra bløde, lækre luksus garn Önling No 12 og Önling No 4 holdt sammen, kan du strikke dig helt ind i himlen med denne søde og feminine model, med fine detaljer på kanterne og en nem og enkel pasform. Sweateren kan også strikkes i Önling No 4 og Önling No 10 holdt sammen for et lidt mere fluffy udtryk.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (86)92(98)104(110)118(126) cm
Længde midt bag: (60)61(62)63(64)65(66) cm
Materialer Önling No 12 + Önling No 4
Farve A: 2 cones, til alle størrelser, Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Holdt sammen med
Farve B: (250)300(300)350(350)350(400) g Önling No 4, 100% økologisk fin merinould, 50 g / ca 200 m
Strikkes med en tråd Önling No 12 og en tråd Önling No 4 holdt sammen gennem hele arbejdet.
Materialer Önling No 4 + Önling No 10
Farve A: (250)300(300)350(350)350(400) g Önling No 4, 100% økologisk fin merinould, 50 g / ca 200 m
Holdt sammen med
Farve B: (125)150(150)150(150)175(200) g Önling No 10, 70% mohair og 30% silke, 25 g / ca. 210 m
Strikkes med en tråd Önling No 4 og en tråd Önling No 10 holdt sammen gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind nr. 4½ mm, 80 cm (vi bruger magic loop metoden til at strikke små omkredse)
6 markører
Strikkefasthed 18 m og 28 pinde i glatstrik på pind nr. 4½ mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Sweateren strikkes rundt nedefra og op. Ved ærmegabet deles arbejdet og ærmerne sættes til. Bærestykket strikkes rundt med raglansømme og slutter i en bådhals med højere nakke. Der strikkes et fint bølgemønster på kanten forneden på trøjen og et retrillemønster forneden på ærmerne.
