Strikkekit til Ballerina Jakke af Hanne Falkenberg i 2 farver i Önling No 2
Ballerina Jakke er én af Hanne Falkenbergs absolutte bestsellers - og vi kan sagtens se hvorfor! Det er en rigtig klassiker med den smukkeste ryg og et lækkert fald. Cardiganen er uden knapper og har en flot 'swinger-facon'.
Her strikker vi Ballerina Jakke i 2 farver i vores bløde Önling No 2 garn, som er 100% merinould. Dette er et blødere alternativ til Hanne Falkenbergs sædvanlige Shetlandsuld.
Dette kit indeholder: Garn til den valgte størrelse og farve samt en digital opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Hanne Falkenberg
Sprog: dansk og tysk
Størrelser: S/M (M/L)
Rygbredde (målt fra ærmegab til ærmegab ca.): 66 (71) cm
Hel længde (målt midt bag ca): 66 (70) cm
Ærmelængde (målt fra halsen): 64 (69) cm
Materialer Önling No 2 – 2 farver
Bundfarve: 375 (375) g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Stribefarve: 200 (200) g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet
Vejledende rundpinde nr 3 mm, længde 80 cm
En grovere hjælpepind til opslagning
Strikkefasthed 25 m og 50 pinde retstrikning på p 3 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Hele arb strikkes frem og tilbage i retstrikning, alt i et. Strikkeretningen er “lodret”. Arbejdet beg indenfor venstre forkant, fortsætter over forstykke, ærme, ryg, ærme og slutter med højre forstykke. Herfra strikkes den brede kant langs nakken og begge forstykker samtidig. Jakken får sin swinger facon ved at strikke med vendinger, (”forkortede omgange/riller”). Der strikkes altid kun med 1 farve ad gangen.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
