Strikkeopskrift til Chloé Sweater
Chloé er en enkel raglansweater med et farvespil i striber. Modellen er strikket i en tråd Önling No 12 eller Önling No 4 med forskellige farver silk mohair, som giver et smukt farvespil. Sweateren er let og lun på den dejlige måde. Modellen er løstsiddende i pasform, med ca. 10-15 cm i bevægelsesrum. Den er designet med dyb ærmegabshøjde og opskriften beskriver hvordan ærmerne strikkes ¾ eller lange, hvis dette ønskes.
Se strikkekittet i relaterede produkter herunder.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Overvidde: (96) 102 (109) 115 (122) 131 (138) cm
Længde: (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59) cm
Ærmelængde under ærmet ved ¾-ærme: (31) 30 (30) 29 (29) 28 (27) cm
Ærmelængde under ærmet ved langt ærme: (46) 45 (45) 44 (44) 43 (42) cm
Materialer lange ærmer
(130) 130 (140) 150 (160) 170 (185) g / 2 cones af Önling No 12, 55 % uld og 45 % bomuld, 750 m pr. 105 g
eller
(250) 250 (250) 300 (300) 350 (350) g Önling No 4, 100% fin økologisk merinould, 50 g / ca 200 m
holdt sammen med
Önling No 10 Silk Mohair, 70% mohair, 30% silke, 210 m pr. 25 g.
Samlet forbrug af silk mohair, dvs. at du får en del rester: (125) 125 (125) 150 (150) 175 (175) g silk mohair.
Du strikker med én tråd Önling No 4 eller No 12 og én tråd silk mohair = 2 tråde holdt sammen igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind og strømpepinde: nr. 3½ og 4
8 markører.
Strikkefasthed: 22 m og 31 pinde i glatstrik p. pind nr. 4 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Sweateren strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Først strikkes der frem og tilbage og halskanten dannes. Derefter sames arbejdet og der strikkes rundt i glatstrik. Arbejdet deles og krop og ærmer strikkes færdige hver for sig.