Noelle Julesweater – Strik julens varme videre ❤️
Denne smukke sweater strikkes i enten den bløde Önling No 2 (100% merino) eller Önling No 4 (økologisk merino). Det fine mønster med hjerter, juletræer og pakker gør strikkeoplevelsen både legende og hyggelig. Noelle er perfekt til vinterens friluftsture og hyggestunder – men er smuk og anvendelig hele året.
Sweateren er designet til fordel for Røde Kors' julehjælp og for hver solgt opskrift doneres 30 kr. til Røde Kors. Røde Kors' julehjælp støtter hvert år tusindvis af udsatte børnefamilier i Danmark, som ellers ikke har råd til julemiddag, juletræ eller gaver. I 2024 modtog omkring 21.000 familier – næsten 39.500 børn – julehjælp. Når du køber opskriften på Noelle Julesweater, bidrager du direkte til dette vigtige arbejde.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)4XL(5XL)6XL
Mål
Overvidde: (93)101(111)118(126)130(138)146(156)164 cm
Længde: (53)54(55)56(57)58(59)60(61)62 cm
Ærmelængde under ærmet: (45)45(45)45(45)44(43)43(43)43 cm
Materialer Önling No 4
Farve A: (300)300(350)350(400)400(450)450(500)500 g, Önling No 4, 100% fin økologisk merinould, 50 g / ca 200 m
Farve B: (50)50(50)50(50)50(100)100(100)100 g Önling No 4, 100% fin økologisk merinould, 50 g / ca 200 m
Materialer Önling No 2
Farve A: (250)275(275)300(325)325(350)375(375)400 g, Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Farve B: (50)50(50)50(50)50(50)50(75)75 g, Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Vejledende rundpind: nr. 3 og 3,5 mm i 60 eller 80 cm (vi bruger magic loop metoden til at strikke små omkredse)
Strikkefasthed: 23 m og 34 pinde i glatstrik på pind nr. 3. = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde: Sweateren strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med italiensk opslagning til halsen, som strikkes i 1 x 1 rib, halsen strikkes og der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig.
