Garnpakke til Northern Legwarmers i Önling No 1 (uden opskrift)
Hold varmen med stil! Northern Legwarmers er inspireret af nordisk vinterstemning kombineret med 80'ernes store trend: benvarmerne. Perfekt til kolde dage, brug dem under vidde bukseben eller over tights og strømpebukser for et cozy, retrolook.
Vi strikker dette hyggelige projekt, med et underholdende tofarvet mønster i Önling No 1, vores eksklusive premium merino og angora garn, for et luksuriøst og vamset resultat.
Bemærk: Strikkeopskriften følger IKKE med denne garnpakke. Du kan købe opskriften direkte hos Lenes Knitwear HER. Opskriften findes på dansk og norsk.
Størrelser: lille(stor)
Mål
Bredde: 14(18) cm
Højde: 30(36) cm
Materialer Önling No 1
Farve A: 50(100) g Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Farve B: 50(50) g Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Der strikkes med en tråd gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde nr. 4 og 4,5 mm i 60 cm (brug magic loop metoden til at strikke små omkredse).
1 maskemarkør til at markere omgangsstart.
Evt 2-3 ekstra markører til at markere hvornår der startes forfra på mønsterrapporten.
Strikkefasthed 22 m og 24 pinde i mønsterstrik på rundpind nr. 4,5 mm = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde
Benvarmerne strikkes på rundpind. Evt med magic loop metoden hvis længere rundpind bruges. Der kan også strikkes med 4 pinde, hvis det ønskes. Der startes med en ribkant i bundfarve, fortsættes med mønster efter diagram og afsluttes med en ribkant.
Bemærk
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
