Strikkeopskrift til Rikke tee af Rikke Jönsson
Strik den fine Rikke Tee, som er designet i et smukt ribmønster. Der er virkelig kælet for detaljer og pasform og med en flot raglan og indbygget hulmønster. Rikke Tee strikkes rundt oppefra og ned i én tråd Önling No 14, 100% Lyocell fra TENCEL. Resultatet er en blød og åndbar t-shirt som bliver en must-have i din sommergarderobe.
Design af Rikke Jönsson. Opskrift af Katrine Hannibal for Önling.
Sprog: Opskriften tilsendes på Dansk, Svensk og Norsk
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)4XL(5XL)
Bemærk: T-shirten har et positive ease på ml 15-20 cm, så den er bred i pasformen. Ønsker du en mere tætsiddende sweater, gå da en størrelse ned, end det du normalt ville vælge.
Mål:
Overvidde: (102)108(114)120(126)134(142)150(158) cm (efter vask og blokning) - svarende til følgende stramme kropsmål i overvidden (82)89(95)101(107)115(123)131(139) cm.
Længde: (53)54(55)56(57)58(59)60(61) cm - Kroppen kan med fordel strikkes lidt kortere, da den falder lidt tungere. Prøv gerne din tee på inden du bestlutter længden.
Materialer:
(350)350(400)400(450)500(550)550(600) g Önling No 14, 100% TENCEL™ Lyocell, 50 g / ca. 114 m
Der strikkes med en tråd gennem hele arb.
Strikkefasthed: 21 m og 32 pinde i let strakt rib på pind nr. 3,5 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Vejledende rundpind nr. 3 og 3,5
Fremgangsmåde:
T-shirten strikkes rundt, oppefra og ned. Der slås op med italiensk opslagning. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger i raglan. Herefter deles arbejdet og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Ærmerne strikkes rundt.