Glæden ved et godt strikkekit
Alle designs udkommer som opskrifter på dansk og engelsk med tilhørende garnkits med den korrekte mængde garn. Alle garner er nøje udvalgt til det enkelte design af vores kompetente strikketeknikere og -designere. Det eneste du skal gøre, er at gå ind på vores webshop, vælge et design samt den farve og størrelse, du vil strikke i og trykke køb. Straks herefter sender vi dig det komplette kit, som kommer til dig inden for kun to dage. Se f.eks. vores strikkekits til smukke sommertoppe og t-shirts her, eller de mange lækre, lune sweaterkits her.
God kvalitet gør slow fashion muligt
Vi strikkere bruger oceaner af tid med vores strikkepinde i hænderne. Derfor synes vi, det er helt essentielt, at det garn, vi tilbyder dig, er af allerbedste kvalitet. På den måde kan vi sikre dig et solidt udgangspunkt for en god strikkeoplevelse. Desuden er det vigtigt for os, at dit færdige produkt, er noget, som du har lyst til at eje og elske i mange, mange år fremover. Derfor er alle Önlings garner og materialer nøje udvalgte og gennemtestede for at sikre dig en høj kvalitet og et smukt resultat. Du kan læse mere om Önlings garner i luksuriøse materialer som merinould, cashmere og silke her.
En af vores vigtigste grundpiller hos Önling er selve designprocessen. Vi bruger mange ressourcer på at udvikle unikke designs og strikkeopskrifter i klassisk og enkel nordisk stil, så vi sikrer, at du får et resultat, der både er trendy og tidløst på én og samme gang. Med andre ord er det vigtigt for os, at dit færdige resultat ikke går af mode, når sæsonen slutter. Vi sværger til slow fashion – for vores egen og for miljøets skyld.
I Önling producerer vi vores egne, bæredygtige og ultrabløde garner på et familiedrevet spinderi i Italien – alt sammen ud fra samme princip; hvis vi skal skabe fundamentet til dit yndlingstøj, skal vi kun levere gode, naturlige materialer.
Idéen med at købe et færdigt kit er, at du køber præcis det garn, som passer til det design, du har valgt. Det har vi nemlig allerede sikret og testet for dig, så du ikke ender med at strikke halvdelen af et design, hvor garnet alligevel ikke helt spillede.
Alt er regnet ud for dig så tænk ikke på løbelængde, garntykkelse eller -mængde. Vi giver endvidere altid de mest kvalificerede bud på flotte farvesammensætninger, hvad enten du er til de afdæmpede eller mere sæsonbestemte farver.
Vores garnkits indeholder med vilje kun garn og opskrift, da vi ved, at de fleste af jer allerede har pinde i alle størrelser. Skulle du alligevel mangle en specifik pind eller andet strikketilbehør (maskemarkører, knapper, lynlåse, pindemålere etc.), kan du blot tilkøbe det til dit kit.
Vi hjælper dig hele vejen
Önlings ambition er at skabe design til strik – og i stigende grad også inden for syning og broderi – som er trendy, tidløst, udfordrende og lækkert. Vi vil gøre det nemt for dig at komme i gang med dit kreative projekt, uanset om du er let øvet eller supergarvet – vi har kits, der matcher alle niveauer.
Vi bruger mange kræfter på at sikre, at vores opskrifter er kvalitetssikrede og nemme at forstå. Vi svarer også meget gerne på dine spørgsmål om de enkelte opskrifter og teknikker på både telefon, e-mail og gennem Facebook. Går du i stå, står vi derfor altid klar til at hjælpe dig videre.
Vi håber meget, at du vil blive inspireret til et design fra Önling.