Strikkeopskrift til Emmeline Sweater
Emmeline sweater er en helt enkel basis raglansweater, som er strikket på en måde, så alle kan være med. Med denne sweater får du en klassisk og smuk sweater, som du kan bruge store dele af året.
Modellen er relativt almindelig i pasform, hverken tæt eller løstsiddende, med ca. 5 cm i bevægelsesrum. Den er designet med normal ærmegabshøjde og 3/4 ærmer, og opskriften beskriver også hvordan ærmerne strikkes lange, hvis dette ønskes. Længden er en anelse til den korte side, men den kan nemt ændres. Du vil få meget forskellige udtryk ved at ændre længderne på krop og ærmer samt afhængig af hvilket garn du strikker Emmeline i.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (90)95(100)107(114)119(128) cm
Længde: (53)54(55)56(57)59(59) cm
Ærmegabshøjde: (21)22(23)24(25)26(27) cm
Ærmelængde under ærmet ved 3/4 ærme: (36)35(35)34(34)33(32) cm
Ærmelængde under ærmet ved langt ærme: (46)45(45)44(44)43(42) cm
Materialer No 10, 3/4 ærmer
(175)175(200)225(225)250(250) g Önling No 10, 70% mohair og 30% silke, 25 g / ca. 210 m
Der strikkes med to tråde No 10 holdt sammen igennem hele arbejdet.
OBS! Hvis der ønskes lange ærmer og evt. høj hals, skal der bruges ekstra 50 g No 10 til alle størrelser.
Materialer No 1, 3/4 ærmer
(250)250(250)300(300)300(300) g Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Der strikkes med en tråd No 1 igennem hele arbejdet.
OBS! Hvis der ønskes lange ærmer og evt. høj hals, skal der bruges ekstra (100)100(100)150(150)150(150) g No 1.
Materialer No 3, 3/4 ærmer
(350)350(350)450(450)450(450) g Önling No 3, 100% økologisk heavy merinould, 50 g / ca. 133 m
Der strikkes med en tråd No 3 igennem hele arbejdet.
OBS! Hvis der ønskes lange ærmer og evt. høj hals, skal der bruges ekstra (150)150(150)200(200)200(200) g No 3.
Materialer No 12 + 10, 3/4 ærmer
Farve A: (1)1(2)2(2)2(2) cones Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Holdt sammen med
Farve B: (100)100(100)125(125)125(125) g Önling No 10, 70% mohair og 30% silke, 25 g / ca. 210 m
Der strikkes med en tråd No 12 og en tråd No 10 = to tråde holdt sammen igennem hele arbejdet.
OBS! Hvis der ønskes lange ærmer og evt. høj hals, skal der bruges ekstra 25 g No 10 til alle størrelser.
Vejledende rundpinde nr. 4 og 4,5
8 markører
Strikkefasthed: 20 m og 28 pinde i glatstrik på pind nr. 4 ½ mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Sweateren strikkes oppefra og ned, med raglanudtagninger. Først strikkes der frem og tilbage, og halskanten dannes. Derefter samles arbejdet og der strikkes rundt i glat. Arbejdet deles til krop og ærmer og disse strikkes færdige hver for sig.
Fotos fra Nora @redridinghat og Rikke @handmade__by__rj