Strikkekit til Fifi Scarf i Önling No 4
Dette elegante og hyggelige scarf er lige det, der på en og samme tid vil varme dig og give et smukt farvepift til din garderobe. Scarfet er strikket med en smuk snoning, der løber langs scarfets ene side. Strikket i Önling No 4 garn er tørklædet vidunderligt blødt, let og perfekt til brug året rundt.
Fifi scarf er strikket med en speciel snoningsteknik, der gør, at det er vendbart, hvilket både er praktisk og stilfuldt. Uanset om du er en erfaren eller ny strikker, vil denne enkle opskrift guide dig til at skabe et alsidigt tilbehør, du vil elske. Det svære valg vil være at vælge hvilken farve dit første Fifi scarf skal strikkes i :-)
Dette kit indeholder: Önling No 4 samt en digital opskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Inge-Lis Holst for Önling
Størrelse
One Size
Mål
Længde før/efter blokning ca. 120/145 cm. Bredde på det bredeste sted ca. 11 cm
Materialer:
50 g Önling No 4, 100% fin økologisk merinould, 50 g / ca 200 m
Der strikkes med 1 tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind nr. 4 mm i 60 cm længde
Tilbehør
1 maskemarkør
1 snoningspind
Strikkefasthed: 29 m og 30 pinde i retstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Fremgangsmåde:
Scarfet strikkes frem og tilbage fra spids til spids med i-cord kanter og en snoning langs hele den nederste kant. Ud- og indtagninger ligger på retsidepinde før snoningen. I begyndelsen/slutningen tages ud/ind ved alle snoningspindene. I midterstykket tages ud/ind ved hver anden snoning for at lave en flot buet facon. For at opnå at snoningerne bliver ens på begge sider, strikkes snoningerne i ribmønster.
Bemærk: Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
