Strikkekit til Irma T-shirt i Önling No 14
En let og blød sommertop, der med sit enkle hulmønster, er feminin, klassisk og enkel på én gang. Jeg vil tage den på til mine fine sommernederdele eller ¾ bukser og mine yndlings sandaler. Modellen er kort og en anelse oversize, dvs. ca. 5-10 cm bevægelsesrum (mere end det du måler i overvidde) og med almindelige ærmegab. Halsen er vid, så vi kan vise vores fine sommerbrune hud frem. Opskriften beskriver også, hvordan du strikker ¾ ærmer.
Her strikker vi den i Önlings bløde sommergarn, Önling No 14 i 100% TENCEL Lyocell. Det får du en blød og let sommer t-shirt ud af, som er åndbar og har gode temperatur-regulerende egenskaber.
Dette kit indeholder: Garn til den valgte størrelse og farve samt en digital opskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (84)93(100)110(114)122(132) cm
Længde: (53)54(55)56(59)60(61) cm
Ærmelængde under ærmet, kort ærme: 8 cm
Ærmelængde under ærmet, ¾ ærme: (22)23(24)25(26)27(28) cm
Størrelser:
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Overvidde: (84) 93 (100) 110 (114) 122 (132) cm
Længde: (53) 54 (55) 56 (59) 60 (61) cm
Ærmelængde under ærmet, kort ærme: 8 cm
Ærmelængde under ærmet, ¾ ærme: (22) 23 (24) 25 (26) 27 (28) cm
Materialer Önling No 14
(350)400(400)500(500)550(600) g Önling No 14, 100% TENCEL™ Lyocell, 50 g / ca. 114 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde nr. 3 og 3½ mm, 80 cm (vi bruger magic loop metoden til at strikke små omkredse)
Hæklenål til opslagning
3 meter hjælpetråd i kontrastfarve
3 markører
Maskewire
Strikkefasthed 22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 3½ mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Toppen strikkes rundt oppefra og ned. Bærestykket strikkes først med vendestrik og udtagninger, og derefter med udtagninger i mønsteret. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Det giver dig mulighed for at kunne prøve blusen på undervejs og tilpasse den præcist til dig. Længden kan nemt reguleres, og strikkes kortere eller længere hvis dette ønskes.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
