Strikkeopskrift til Chunky Easy Peasy sweater
Chunky Easy Peasy sweater er en del af vores Easy Peasy serie af opskrifter, der er opskrifter skrevet uden forkortelse.
Sweateren er strikket oppefra på rundpind og har raglanudtagninger. Du kan vælge om du vil have en almindelig halskant eller en rullekrave.
Sweateren strikkes med 2 tråde: Önling No 1 (merino/angora) sammen med Önling No 10, som er en tråd Silk Mohair, så vi kommer op og strikke på en pind nr. 7.
Resultatet er en let, blød, varm og vamset sweater, som du bare vil flytte ind. Modellen er normal pasform, dvs. med ca. 0 - 5 cm i bevægelsesrum. Den er designet en anelse kort, lidt dybe ærmegab og vidde lange ærmer.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (88)94(100)108(114)122(134) cm
Længde: (53)54(55)56(57)58(59) cm
Ærmegabshøjde: (25)26(27)28(29)30(31) cm
Ærmelængde under ærmet: (47)47(47)47(46)45(44) cm
Materialer:
(250)250(250)300(300)350(350) g Önling No 1, 75 % merinould (merino superfine 100s) og 25 % angora, 50 g / ca. 180 m
Holdt sammen med
(100)100(100)125(125)125(150) g Önling No 10, 70 % mohair og 30 % silke, 25 g / ca. 210 m
Du strikker med 2 tråde holdt sammen igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind nr. 6 og 7 mm i 40 og 80 cm længde
9 markører
Strikkefasthed: 14 m og 20 pinde i glatstrik på pind nr. 7 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Sweateren strikkes oppefra og ned. Det giver dig mulighed for at kunne prøve sweateren på undervejs og tilpasse den præcist til dig. Der strikkes vendestrik og udtagninger ved de 4 raglansømme, for at give en bedre pasform. Derefter strikkes der rundt i glatstrik og udtagninger ved de 4 raglansømme. Arbejdet deles i krop og ærmer og disse strikkes færdige hver for sig.