Strikkeopskrift til Silke sweater
En let og klassisk sweater, som passer perfekt til det danske vejr fra april til oktober. Eller brug den om vinteren under en cardigan eller jakke. Den er sjov at strikke og farvekombinationerne er mange. Der kan strikkes små stjerner ved udtagningerne, som giver et flot grafisk udtryk. Disse kan udelades, hvis et mere rent og enkelt udtryk ønskes. Ærmerne er designet med ¾ længde, og opskriften beskriver også hvordan ærmerne strikkes lange, hvis dette ønskes. Sweateren er en smule oversize i overvidden og har en let A-facon, som kan udelades.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde:(95)100(105)110(116)129(134) cm
Længde:(56)57(58)59(60)61(62) cm
Ærmelængde under ærmet ved 3⁄4 ærme: (28)29(30)31(32)32(32) cm
Ærmelængde under ærmet ved langt ærme: (43)44(45)46(47)47(47) cm
Materialer No 12
230 g (2 cones) til alle størrelser, Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Du strikker med én tråd gennem hele arbejdet.
Materialer Hverdagskit
Farve A: 230 g (2 cones) til alle størrelser, Önling No 12, 55% uld og 45% bomuld, 115 g / ca. 800 m
Holdt sammen med
Farve B: 80 g (1 cone) til alle størrelser, Önling No 13, 95% lammeuld og 5% cashmere, 80 g / ca. 1600 m
Du strikker med en tråd No 12 og en tråd No 13 = to tråde holdt sammen gennem hele arbejdet.
Materialer No 14
(450)500(500)550(600)650(700) g Önling No 14, 100% TENCEL™ Lyocell, 50 g / ca. 114 m
Du strikkes med én tråd gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3 og 3,5 mm
Hæklenål til opslagning
3 markører
3 meter hjælpetråd i kontrastfarve
Strikkefasthed
22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 3,5 mm = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde
Sweateren strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med hæklet midlertidig opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke, for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger, der laves til stjerner. Disse kan udelades. Herefter deles arbejdet og krop og ærmer strikkes færdige hver for sig.