Strikkekit til Novice sweater fra PetiteKnit.
Novice er en smuk og enkel sweater designet så den er velegnet for nybegyndere. Opskriften er udførlig og derudover har PetiteKnit lavet videoer der demonstrerer de forskellige trin i opskriften, de kan findes på PetiteKnits hjemmeside her.
I dette strikkekit er Novice Sweater strikket i blød luksus bestående af Önling No 1 merino/angora garn og Önling No 10 Silk Mohair. De to garner strikkes sammen gennem hele projektet og giver en virkelig blød og luksuriøs sweater.
Se hele Novice serien fra PetiteKnit her.
Kittet indeholder: Önling No 1 og Önling No 10 Silk Mohair svarende til den valgte størrelse og en trykt opskrift
Vælg farve og størrelse til dit kit herover.
Størrelsesguide:
Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.
Størrelse: XS (S) M (L) XL.
Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 cm.
Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken 54 (55) 57 (60) 62 cm.
Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 60 cm), rundpind 5,5 og 6 mm (80-100 cm), strømpepinde 5,5 mm.
Materialer:
Dette kit indeholder ikke det originale garn brugt af PetiteKnit, men nøje udvalgt garn der passer til strikkefastheden.
250 (250) 250 (300) 300 gÖnling No. 1, merinould og angora
125 (125) 125 (150) 150 g Silk Mohair Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = 210 meter.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra PetiteKnit eller se alle vores strikkekits her.
