Strikkeopskrift til Camille Cardigan Med Perlemønster
En klassisk v-hals cardigan strikket oppefra og ned, frem og tilbage. Et fint perleribmønster giver flot struktur til cardiganen. En enkel, smuk og ligetil klassisk cardigan med v-hals, raglanærmer og god pasform, der er lang i kroppen, du ikke kan undvære i din garderobe. Den er strikket i det blødeste angora og merinould garn, vores Önling No 1, og kan også strikkes i Önling No 3, 100% økologisk merinould.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Mål
Overvidde: (90)98(104)110(115)123(135) cm
Længde midt bag: (63)64(65)66(67)68(69) cm
Ærmelængde under ærmet: (46)46(46)46(45)44(43) cm
Materialer Önling No 1
(350)400(450)450(500)500(550) g Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Materialer Önling No 3
(500)550(650)650(700)700(750) g Önling No 3, 100% økologisk heavy merinould, 50 g / ca. 133 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3 ½ og 4 mm
8 markører
6 – 9 stk 15 mm Liberty knapper fra Önling
Strikkefasthed 21 m og 31 pinde i glatstrik på pind nr. 4 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Cardiganen strikkes oppefra og ned, frem og tilbage. Der tages ud ved raglan og i begyndelsen af hver 4. pind, for at forme v-halsen. Resten af bærestykket strikkes med udtagninger ved raglan, hvorefter arbejdet deles og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig.
