Strikkeopskrift til Diamond Line Sweater V-neck af Siersknit
Diamond Line Sweater V-neck er en feminin sweater med et smukt diamant-mønster, der løber langs siderne af kroppen og i nakken, og diamant-mønster linjer ned af ærmerne.
Sweateren strikkes oppefra og ned og man kan dermed tilpasse længden af både ærmer og krop som beskrevet i opskriften. De feminine raglan-udtagninger tilføjer en delikat detalje, mens den ombukkede v-halskant giver et tidløst og sofistikeret udseende. Sweateren er tænkt med et bevægelsesrum på 12-15 cm.
Sprog: Opskriften tilsendes på Dansk, Norsk, Svensk og Tysk
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Siersknit
Størrelser: XS(S)M(L)XL(2XL)3XL(4XL)
Svarende til brystmål ca. 84(89)95(101)108(116)124(132) cm.
Mål:
Brystvidde: 98(102)109(116)122(131)138(144) cm.
Ærmelængde målt fra under ærmegabet: 41(42)43(44)45(45)45(45) cm.
Omkreds overarm: 34(36)38(40)42(45)48(50) cm.
Kropslængde målt midt bag i nakken under halsribben: 53(54)55(56)57(58)59(60) cm.
Materialer
250(300)300(350)350(400)400(450) g Önling No 4, 100% fin økologisk merinould, 50 g / ca 200 m
Holdt sammen med
125(125)150(150)150(175)175(200) g Önling No 10, 70% mohair og 30 % silke, 25 g / ca. 210 m
Du strikker med to tråde holdt sammen igennem hele arbejdet.
Eller
225(225)250(275)275(300)325(325) g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Holdt sammen med
125(125)150(150)150(175)175(200) g Önling No 10, 70% mohair og 30 % silke, 25 g / ca. 210 m
Du strikker med to tråde holdt sammen igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde 4,00 og 3,00 mm og 60 eller 80 cm (der benyttes magic loop til at strikke små omkredse)
4 flytbare maskemarkører og en omgangsmarkør
Maskewire
Strikkefasthed 18 m x 28 pinde = 10 x 10 cm i både glat- og mønsterstrik efter vask og blok.