Strikkeopskrift til Log Cabin Vanter (Advent 2018)
Til alle os der synes det værste ved at strikke vanter er at få strikket tommelfingrene til sidst. Her kommer vi med den ultimative løsning: Vi starter med dem i stedet! Når tomlerne er strikket, bygger vi vanterne op i log-cabin mønster, der er sjovt, enkelt og helt utroligt godt til at sluge garnrester og tid, i skøn forening. Du kan prøve dem undervejs og let lave dem så de passer præcis til din egen hånd.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser Onesize
Bredde: 10 cm
Længde: 22,5 cm
Materialer Önling No 1
Farve A: 50 g Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Farve B: 50 g Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Farve C: 50 g Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Materialer Önling No 2
Farve A: 25 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Farve B: 25 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Farve C: 25 g Önling No 2, 100% merinould, 25 g / ca. 120 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Materialer Önling No 3
Farve A: 50 g Önling No 3, 100% økologisk heavy merinould, 50 g / ca. 133 m
Farve B: 50 g Önling No 3, 100% økologisk heavy merinould, 50 g / ca. 133 m
Farve C: 50 g Önling No 3, 100% økologisk heavy merinould, 50 g / ca. 133 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind nr. 3 mm, 80 eller 100 cm, samt en ekstra pind til at strikke sammen med, alternativt lange strømpepinde nr. 3 mm
1 markør
Evt. maskeholdere
Strikkefasthed 26 m x 26 retriller = 10 x 10 cm i mønster på pind nr. 3 mm
Fremgangsmåde
Der strikkes først en tommelfinger, og derfra bygger du vanten op i moduler, i de farver du selv har lyst til, til bredden af hånden er opnået. Så strikker du kant forneden, toppen af vanten og til sidst strikker du dem sammen langs yderkanten. De to vanter kan ikke strikkes ens i farverne, men de bliver ens i størrelse!
