Strikkeopskrift til Diamond Line Top af Siersknit
Diamond Line top er et feminint design med et smukt diamantmønster øverst på både forstykke og bagstykke, samt et enkelt hulmønster der løber hele vejen ned i siderne af kroppen.
Toppen strikkes oppefra og ned og man kan dermed let tilpasse længden af toppen. Den enkle kantafslutning sørger for, at kanterne ikke ruller og tilfører samtidig en smuk detalje. Toppen er tænkt som tætsiddende med en negativ ease på 4-6 cm.
Ønsker du en mere løstsiddende top skal du strikke en størrelse større.
Sprog: Opskriften tilsendes på Dansk
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Siersknit.
Størrelser: XS(S)M(L)XL(2XL)3XL(4XL) - svarende til brystmål ca. 84(89)95(101)108(116)124(132) cm.
Mål:
Brystvidde: 78(85)91(95)103(111)118(126) cm.
Kropslængde målt fra midt på bagstykket ved opslagskant og ned: 49(50)51(52)53(54)55(56) cm.
Materialer:
300(300)350(350)350(400)450(450) g Önling No 14, 100% TENCEL Lyocell, (50 g/~114 m)
★ OBS: Dette garn vokser en smule, primært i bredden, efter vask, blok og ibrugtagning i forhold til det færdige mål angivet ovenfor.
eller
200(200)200(250)250(250)250(300) g. Önling No 21, 60% bomuld og 40% hør (50 g /~195 m).
Du strikker med en tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde: 3 mm / 2,50 mm og 60 eller 80 cm (benyt magic loop til at strikke små omkredse).
2 flytbare maskemarkører
1 omgangsmarkør
maskewire.
Strikkefasthed: 26 m x 34 p = 10 x 10 cm ifølge diagram 1 efter vask og blok.