Strikkeopskrift til Elinore sjal af Inge-Lis Holst for Önling
Elinore sjal er ca 100 g ultimativ luksus, strikket i det blødeste silk mohair Önling No 10 og det luksuriøse merino & cashmere, Önling No 11. Det er dekorativt og fjerlet at bære om halsen og fylder ingenting, hvis du får brug for at kramme det sammen og putte det i tasken. Du kan strikke det ensfarvet, i 2 matchende farver eller i 2 farver med en større kontrast.
Du kan købe det samlet kit til Elinore sjalet i Önling No 11 og silk mohair her.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Design af Inge-Lis Holst for Önling
Størrelser:
One size
Højde: ca. 70 cm
Længde: ca. 170 cm
Materialer:
Farve A: 50 g Önling No 10, 70% mohair & 30 % silke, 25 g / ca. 210 m
Farve B: 75 g Önling No 11, 90 % merinould (merino superfine 100s) og 10 % cashmere, 25 g / ca. 180 m
Der strikkes med 1 tråd af enten farve A Önling No 10 eller farve B Önling No 11 gennem hele arbejdet.
Tilbehør:
Vejledende rundpind 3,5 mm i 80 cm længde
Maskemarkører
Strikkefasthed:
18 m og 38 rækker = 10 x 10 cm efter vask og udspænding.
Fremgangsmåde:
Sjalet strikkes fra nakken midt bag med et sjalsopslag i retriller. Der strikkes i retriller, og der laves udtagninger i siderne og på begge sider af midtermaskerne på alle retsidepinde. Retrillerne afbrydes af hulrækker og lacemønster og slutter med en bred bort i lacemønster. Den afsluttende brede bort i lacemønster er beskrevet i både diagram og tekst.