Strikkeopskrift til No 30 sweater fra VesterbyCrea
VesterbyCrea.No.30 er en feminin og fin sweater med V-hals strikket med strukturstrik og raglan udtagninger. Modellen strikkes oppefra og ned.
Bemærk: Modelbilleder er IKKE strikket i Önlings garn (modelbilleder er designerens egne). Du vil få et andet udtryk end det som er vist på billederne, idet ingen af farverne i vores strikkekits er melerede (som på billederne). Tilvælg evt en følgetråd for at skabe en let melering - fx Önling No 13.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Sprog: Opskriften findes på Dansk, Svensk og Norsk
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Længde (midt bag): 57 (59) 61 (62) 62 (64) cm
Ryg (bredde): 44 (49) 49 (54) 57 (63) cm
Materialer:
250(250)250(300)300(350) g Önling No 2, 100% Merino Superfine Super 100’s Uld, ca. 120 m pr. 25 g.
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (60, 80 cm) til krop og ærmer
Rundpind 3,5 mm til V-hals
Rundpind 3 mm til ribkanter på krop og ærmer
Strikkefasthed:
Glatstrik med 1 tråd Merino på p 4 mm 24 m / 32 p pr. 10 x 10 cm
Mønsteret med 11 m er 4 cm bredt
I begyndelsen af bærestykket strikkes rygstykket frem og tilbage med raglan udtagninger, samt udtagninger til V-halsen. Bærestykket strikkes frem og tilbage med glatstrik på ryg- og forstykket og strukturstrik ved skulderne/ærmerne indtil V-halsen er dannet. Bærestykket samles og der strikkes rundt. Der strikkes fortsat med raglan udtagninger, indtil der sættes af til ærmer. Kroppen strikkes videre rundt i glatstrik og afsluttes med en ribkant og tubular italiensk aflukning. Ærmerne strikkes i strukturstrik med de masker, der er sat af til hvile og de ekstra masker, der samles op under ærmegab. Ærmerne afsluttes med en kort ribkant og lukkes af med tubular italiensk aflukning. Kanten på V-halsen strikkes med strukturstrik ved at der samles masker op langs v-halsen. Lukkes af med vandrette retmasker. Sweateren er monteringsfri.