Strikkeopskrift til No 44 Mitten fra VesterbyCrea
VesterbyCrea.No.44-Mitten er et par skønne vanter i et enkelt design med et flot farvemønster. Vanterne strikkes i 4 farver og er monteringsfri.
Til vores adventkalender 2023, havde vi æren af at tilbyde jer VesterbyCrea's design No 44 sweateren. Hun har her kreeret No 44 Mitten til samme kollektion, og tilmed også designet en vendbar hue i samme mønster, No 44 Beanie som du kan se her.
Hvert design giver dig mulighed for at lege med dine yndlingsfarver, og til at sammensætte et perfekt matchende look. Brug evt dine rester fra No 44 sweater - vanterne er et perfekt resteprojekt!
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Sprog: Dansk
Størrelser: S (M) L
Mål:
Hel længde: 26 (27) 29 cm
Bredde: 9 (10) 11 cm
Materialer:
Garnalternativ 1, strikkes med 1 tråd
250 (250) 250 g Önling No 1, 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, 180 m pr. 50 g
Der strikkes med 1 tråd gennem hele arbejdet
Garnalternativ 2, strikkes med 2 tråde
250 (250) 250 g Önling No 15, 100 % merinould, 50 g / ca. 175 m
Der strikkes med 2 tråde holdt sammen gennem hele arbejdet
Vi anbefaler at strikke med 2 tråde fra samme nøgle, når man strikker med mønsterfarverne, for ikke at have for meget overskudsgarn
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm til rib (60, 80 cm) eller strømpepinde
Rundpind 4 mm til vanten (40, 60 cm) eller strømpepinde
Strikkefasthed:
Glatstrik med 1 tråd på p 4 mm 24 m / 25 p pr. 10 x 10 cm
BEMÆRK: hvis du strikker vanterne i Önling No 15, skal du strikke med 2 tråde holdt sammen gennem hele arbejdet for at opnå strikkefastheden
Fremgangsmåde:
VesterbyCrea No 44 mitten er en vante strikket med farvemønster. I begyndelsen strikkes en ribkant omkring håndleddet som fortsætter til farvemønsteret. Vanten strikkes med et farvemønster med mindst 3 farver samt en bundfarve. Der kan dog strikkes med flere farver hvor man kan skabe sit eget mønster. Der sættes af til tommelfinger og vanten strikkes til den ønskede længde inden der tages masker ind på hver side af vanten for at danne bugningen ved fingerspidserne. Tommelfinger strikkes ved at samle masker op og strikkes rundt inden indtagninger. Vanten er monteringsfri.