Strikkekit til Zenia Sweater i Önling No 3 (uden opskrift)
Zenia Sweater er endnu en smuk sweater med et klassisk mønster fra Siersknit. Zenia har en løs pasform, rund høj hals i drejet rib og med et grafisk motiv bestående af hævede linjer, der krydser hinanden. Sweateren strikkes oppefra og ned.
Her strikker vi Zenia Sweater i Önling No 3, vores 100% økologiske heavy merinould, så du får en dejlig chunky, varm og smuk sweater.
Bemærk: Strikkeopskriften følger IKKE med denne garnpakke. Du kan købe opskriften direkte hos Siersknit her
Designet af Siersknit.
Størrelser XS(S)M(L)XL(2XL)3XL(4XL)
Svarende til brystmål ca. 82(89)95(101)107(115)123(131) cm.
Færdige mål
Brystvidde: 102(110)115(123)129(138)144(150) cm.
Ærmelængde målt fra under ærmegabet: 52(49)47(44)40(39)36(34) cm.
Kropslængde målt midt bag i nakken ved opslagskanten: 52(53)54(55)56(57)58(59) cm.
Materialer Önling No 3
450(500)500(500)550(600)600(650) g Önling No 3, 100% økologisk heavy merinould, 50 g / ca. 133 m
Strikkes med en tråd igennem hele arbejdet.
Vejledende rundpinde 4 og 3,5 mm i 60 eller 80 cm (benyt magic loop til at strikke små omkredse).
4 flytbare maskemarkører og en omgangsmarkør
Maskewire
Strikkefasthed: 21 m x 32 p = 10 x 10 cm i mønsterstrik efter vask og blok. Anbefalet pindestørrelse 4,00 mm og ribkanter på pind 3,5 mm.
Fremgangsmåde: Der slås først masker op til bagstykket, hvorefter der strikkes frem og tilbage med vendepinde for at forme den øverste del af ryggen samtidig med der strikkes mønster fra retsiden. Herefter samles der masker op til hhv. højre og venstre skulder, der strikkes færdige hver for sig. Skulderstykkerne samles til et forstykke ved at slå masker op for til. Herefter samles for- og bagstykket samtidig med der slås masker op under ærmet. Kroppen afsluttes med en kant i drejet rib.
Ærmemaskerne strikkes op, mønstret på for- og bagstykke samt siden af kroppen forlænges ud på ærmet samtidig med der laves indtagninger på undersiden af ærmet. Ærmet afsluttes med en kant i drejet rib.
Bemærk:
Garnpakkens pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
