Strikkeopskrifter til Astra cowl og pandebånd
Astra cowl og pandebånd er en del af den smukke Astra serie, som består af cowl, vanter og pandebånd. Serien er inspireret af de traditionelle Fair Isle- og norske strikkemønstre, men her fortolket med et moderne udtryk, der gør designet både tidløst og stilrent.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Inge-Lis Holst for Önling.
Størrelser
Cowl: Lille(Stor)
Pandebånd: Lille(Stor)
Mål
Cowl: Bredde: 24(30) cm, omkreds 48(60) cm Højde: 21(26) cm
Pandebånd: Bredde: 23(26) cm, omkreds 46(52) cm Højde: 10(10) cm
Materialer:
Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Farve A: 100 g
Farve B: 50 g
Farve C: 50 g
Vejledende rundpind
Cowl: nr. 3 1⁄2 og 4 mm i 60 eller 80 cm (vi bruger magic loop til at strikke små omkredse)
Pandebånd: nr. 3 1⁄2 i 60 cm længde (vi bruger magic loop til at strikke små omkredse)
Strikkefasthed:
Cowl: 24 m og 28 pinde i glatstrik på pind nr. 4 mm = 10 x 10 cm
Pandebånd: 24 m og 28 pinde i glatstrik på pind nr. 3,5 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Cowlen strikkes rundt på rundpind.
Der strikkes med magic loop metoden, men kan selvfølgelig strikkes på en kortere rundpind eller med strømpepinde, hvis det ønskes.
Der startes med en ribkant i bundfarve og fortsættes efter diagram og sluttes med en ribkant.
Pandebåndet strikkes rundt på rundpind. Der slås op med åbent opslag og strikkes rundt med magic loop metoden, men kan selvfølgelig strikkes på en kortere rundpind eller med strømpepinde, hvis det ønskes. Der startes på indersiden af pandebåndet med glatstrik og fortsættes på retsiden med mønsterstrik efter diagram, og sluttelig strikkes et stykke i glatstrikning på indersiden af pandebåndet før maskerne sys sammen med maskesting.