Strikkeopskrift til Astra vanter
Astra vanter er en del af den smukke Astra serie, som består af cowl, vanter og pandebånd. Serien er inspireret af de traditionelle Fair Isle- og norske strikkemønstre, men her fortolket med et moderne udtryk, der gør designet både tidløst og stilrent. Sættet strikkes i vores ultrabløde og luksuriøse Önling No 1, et kvalitetsgarn, der giver dit strik en eksklusiv finish og gør det dejligt behageligt at have på – perfekt til vinterens kolde dage.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Inge-Lis Holst for Önling.
Størrelser:
Dame: lille(stor)
Mål:
Bredde over håndryggen: 9(10,5) cm Længde: 28(30) cm
Materialer:
Önling No 1, 75% merinould og 25% angora, 50 g / ca. 180 m
Farve A: 50 g (bundfarve)
Farve B: 50 g
Farve C: 50 g
Vejledende rundpind:
nr. 3 1⁄2 og 4 mm i 60 eller 80 cm (vi bruger magic loop til at strikke små omkredse)
Strikkefasthed:
24 m og 28 pinde i glatstrik på pind nr. 4 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Vanterne strikkes rundt fra håndleddet og ud mod fingrene. Der strikkes med magic loop metoden, men kan selvfølgelig strikkes på strømpepinde, hvis det ønskes. Start med en ribkant.
Så fortsættes efter diagram hen over hånden, og der sættes af til tommelfinger og strikkes tommelfingerkile. Efter tommelfingerkilen fortsættes efter diagram til vantens top.
Tommelfingerens masker sættes på en pind, og der strikkes masker op og tommelen strikkes færdig.