Strikkeopskrift til Elisabeth sjal af Inge-Lis Holst for Önling
Det sjal som du tager frem både til hverdag og fest. Let, lunt og elegant med sine snoede kanter, fine snoninger i midten og på hele den brede kant. Elisabeth sjal strikkes i det bløde og lækre Önling No 2 og ønsker du et endnu større sjal, strikker du blot videre. Strik Elisabeth sjal i de farver som enten dæmper dit øvrige outfit ned eller toner det op.
Designet af Inge-Lis Holst for Önling
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser: Onesize
Længde ca.: ca 160 cm
Højde ca.: ca 60 cm
Materialer:
150 gr Önling No. 2, 100 % Merino Superfine Super 100’s Uld, 120 m pr. 25 g
Der strikkes med 1 tråd af No 2 gennem hele arbejdet.
eller
200 g Önling No 4, 100% merinould, 50 g / ca 200 m
Der strikkes med 1 tråd af No 4 gennem hele arbejdet.
Vejledende pinde: nr. 4 i 80 cm længde
Strikkefasthed: 23 m og 21 retriller (42 pinde) i retriller på pind nr. 4= 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Sjalet strikkes frem og tilbage på rundpind.
Sjalet strikkes fra midt bag i nakken og ud og starter med en stump i-cord, som fortsætter med små fine snoninger langs kanterne og med dobbeltsnoninger ned midt i tørklædet, og slutter med en bred kant af dobbeltsnoninger.
Der tages ud i siderne og langs midtersnoningerne på hver anden pind. Snoningerne laves på hver 4. pind. Snoningerne laves uden snoningspind.