Easy Peasy serien - fra Önling til alle nye strikkere
Hos Önling har vi lige nu fokus på at designe nemme strikkeopskrifter til begyndere - vi kalder det begynderstrik. Vores begynderstrik-serie hedder Easy Peasy, og er en serie af nemme strikkeopskrifter til damer. Alle skal kunne være med og opskrifterne er skrevet i begyndervenligt sprog, uden forkortelser, og med video-henvisninger til alle teknikker. Du kan se flere tips og guides til begyndere på siden "Lær at strikke".
Du kan som altid købe vores opskrifter i løssalg, eller du kan købe strikkekits eller hele begynderkits, hvor alt hvad du skal bruge er med i pakken. Så er du sikker på at komme godt fra start med dit begynder strikkeprojekt.
Begyndere kan også være med hos Önling
Önling har skabt opskrifter og designs til håndstrik i 4 år, og har mange flotte designs til strikkere på alle niveauer. Vi har som noget nyt lanceret en helt ny serie af begynderstrik opskrifter på enkle og klassiske designs. Serien hedder Easy Peasy og opskrifterne er perfekte til dig der er nybegynder og gerne vil lære at strikke eller er meget lidt øvet. Du kan læse meget mere om tankerne bag Easy Peasy begynderdesignet på vores blog HER.
Easy Peasy serien er ligesom alle vores øvrige designs skabt ud fra hensigten om at vi vil designe dit yndlingstøj. Smukke, tidløse og klassiske designs som holder længe og som er skabt af rene, naturlige og certificerede materialer af højeste kvalitet.
Nemme strikkeopskrifter
Easy Peasy serien består af en række designs med meget nemme strikkeopskrifter til damer. Opskrifterne er lavet helt uden svære forkortelser med video-referencer i opskriften, så man kan klikke ind og se en video, der beskriver præcis den teknik, som der står man skal bruge, på det tidspunkt man skal bruge den. Konstruktionen er enkel og man skal kun mestre meget få strikketeknikker for at strikke Easy Peasy Basis Sweater. Herefter kan man stille og roligt avancere til Easy Peasy sweater med raglan og herefter til Easy Peasy sweater med rullekrave. Easy Peasy er designet i Önling No 1, og du skal kun strikke med en enkel tråd. Det er som udgangspunkt meget nemt at gå til, ift hvis man skulle strikke med 2 eller 3 tråde. Den skønne blanding af uld og angora i garnet Önling No 1 gør, at du får en lækker, fluffy og blød sweater ud af dine anstrengelser. De nemme opskrifter i Easy Peasy serien gør at alle kan være med – du kan sågar lære at strikke ved at kaste dig ud i Easy Peasy serien.
Køb løst garn eller færdigt strikkekit
Du kan altid købe løst garn til dine projekter, men hvis du ønsker at gøre det nemt for dig selv og sikre dig at du får de rette garnkvaliteter og garnmængder, så køb et færdigt strikkekit. Her får du både opskrift og garn til dit projekt og når vi laver strikkekits hos Önling, er det meget vigtigt for at os at vælge det helt rigtige garn, der passer til strikkeopskriften og modellen. Selv den bedste strikkeopskrift, bliver ikke til din yndlingssweater uden det rigtige garn. Vi laver mange strikkekits med vores eget Önling garn, som er produceret efter økologisk standarder og af en høj kvalitet, så det netop giver det naturlige, bløde udtryk vi elsker så højt – både at strikke med og have på. Du kan både købe garnkits til vores egne designs, designet af Katrine Hannibal og til opskrifter fra andre førende designere.